Du kan åbne playlisten i WiMP, eller du kan høre playlisten i Spotify.

Selvom trip-hop er blevet skældt både hæder og ære fra op gennem 00erne, så beviser denne playliste at genren langtfra fra var så egenrådig og tidstypisk, som genren sidenhen er blevet skudt i skoene. Det viser de utallige kollaborationer på denne playliste, ligesom de mange inspirationskilder, som triphopgenren trak på og sidenhen gav videre.

Det startede allerede i begyndelsen af 80erne i havnebyen Bristol, hvor det soundsystem kollektivet “The Wild Bunch” mixede R’n'B, punk og reggae ned i dubtempo, hvilket frembragte den vibe som senere kan genkendes i triphop. The Wild Bunch splittedes i 1987, hvor Nellee Hooper tog til London, og forsøgte sig med duoen Soul II Soul, men slog for alvor sit navn fast som producer (No Doubt, Garbage og U2), mens de øvrige medlemmer dannede gruppen Massive Attack, hvis debutplade Blue Lines blev en uhørt succes, som indeholdt hittet ”Unfinished Sympathy”, der ironisk nok, var det mindst triphop-influerede nummer på albummet.

Blue Lines trækker dybe spor tilbage til reggae, dub, R’n’B og soul. Blandt andet medvirker reggaepioneren Horace Andy på samtlige Massive Attack-albums. Som en art erkendtlighed har Massive Attack sidenhen genindspillet Andys klassiker ”Man Next Door”. Den sorte musiks rødder er blevet tilskrevet Bristols multietnicitet. Der bor mange jamaicanere og afrikanere, hvilket helt frem til i dag gør Bristol til noget helt specielt: den urbanglobaliserede verdens spydspids på linje med New York, bare meget mindre og des mere intens.

På opfølgeren Protection vendte Massive Attack sig mod en mere filmisk lyd, der siden bliver triphop-genrens kendetegn. Efter indspilningerne af Protection forlod rapperen Tricky gruppen for at udgive soloalbummet Maximquaye, der i dag også regnes for en milepæl.

Triphopgenren opnår for alvor bredt kendskab, da en anden Bristolgruppe, Portishead, udsender den ligeledes stærkt filmiske debut Dummy, og vinder i 1995 Mercury Prize foran bl.a. Oasis, PJ Harvey og Tricky. Pudsigt nok indeholder Portisheads store hit ”Glory Box” og Trickys ”Hell Is Round The Corner” begge en sample af Isaac Hayes ”Ike’s Rap II”, der udløste et større skænderi i pressen, om hvem der fik idéen først.

Imens Bristol tiltrækker enorm opmærksomhed, får Nellee Hooper gang i sin producerkarriere i London. Sammen med makkeren Howie B producerer Nellee Hooper Björks to første soloplader (Debut og Post) og bliver stærkt medvirkende til at definere furiens musikalske udtryk. På dette tidspunkt sidder Nellee Hooper bag knapperne på stort samtlige triphop udgivelser, men producerer også mainstreamgiganter som Madonna. Måske er det hans samarbejde med sådanne artister, der inspirerer de London-baserede grupper som Zero 7, Morcheeba og Thievery Corporation til at gå i retning af en mere afdæmpet og ’lounget’ lyd.

Björk, som har et kortvarigt forhold til Tricky, finder sine ligesindede i triphopgenren. Tricky når at medvirke på nummeret ”Enjoy”, mens Björk bidrager til i Trickys stort anlagte projekt Nearly God sammen med koryfæer som Alison Moyet, Neneh Cherry og Terry Hall. Et album, der for mange anses som triphopgenrens klimaks.

Triphop slog aldrig an udenfor de britiske øer, hverken kommercielt eller kunstnerisk, med belgiske Hooverphonic som undtagelse. Denne mangel på udbredelse blev formentlig triphopgenrens egentlige hindring for videre udvikling, hvilket måske også er årsagen til anklagerne om selvhøjtidelighed.

Siden begyndelsen af årtusindeskiftet har den langt mere lavteknologiske og demokratiske dubstep manifesteret sig på den britiske musikscene, der har en direkte inspirationskilde fra triphop. Dette ses mest tydeligt i de tidlige dubstep pionerer såsom Burial, Pinch og Vex’d, der videreførte den ekstremt synkoperede dub og de filmiske referencer.

Den 27. september er dagen hvor endnu et nyt Trickyalbum ser dagens lys: Mixed Race. Dagslys har triphoppens udbrændte hashvrag no. 1 dog stadigvæk ikke set. Alligevel er det lykkes Tricky at flytte til Paris siden sidst, hvorfra den nye plade også er indspillet uden at det dog mærkbart kan høres i musikken. Det nye album lyder nemlig mestendels af klassisk Tricky – eller det der har været klassisk Tricky siden den global-urbane Blowback fra 2001.

Førstesinglen Murder Weapon har dog en basgang, der unægteligt får dig til at tænke på Blues Brothers.. Man kan ikke lade være med at smile lidt for sig selv.

Klik her for at se den indsatte video.

Der er andre coverstumper at finde rundt om på pladen. Fx lusker “The Girl From Ipanema” pludselig rundt i støvet telefonrørsudgave. Ellers er det især den mellemøstinspirerede Hakim, der for alvor brænder sig fast efter et par gennemlytninger. Et nummer, der med sine simple beats og efterårsmelankoli, sagtens kan ryge ind på yndlingsrepertoiret.

Klik her for at se den indsatte video.

Der er endnu ikke varslet koncerter udenfor Storbritannien i dette efterår, men man kan da håbe at han lægger vejen forbi. Han plejer at være flink til at besøge Christania, så mon ikke endnu en koncert i Den Grå Hal er mulig?

Sidenhen kom der flere gode plader, dog alle mere søgende og mindre formfuldendte, såsom Blowback og Angels With Dirty Faces. På disse albums vidste ingen helt hvor Tricky var på vej hen, så stemningen i luften (eller hashtågerne) omkring Tricky var ret latent. “Hvornår kommer der et nyt mesterværk?” spurgte alle.

Tricky blæser nye røgringe

De sidste 5 år har desværre været en længere omvej ind i en blindgyde, og det har set rigtigt sort ud undervejs for den evigt jointrygende Tricky-knægt. Nedturen kulminerede med det elektrorockede album Knowle West Boy, der mildest talt ikke ligefrem er hans paradedisciplin.

Men nu er der endelig godt nyt! For de 2.december udkommer  Tricky Meets South Rakkas Crew, der  er et remake af 10 numre fra Knowle West Boy, hvor Tricky sammen med duoen South Rakkas Crew har smidt numrene i gryden og krydret godt til med urban dancehall og en knivspids dub. Selv kalder han det for dubstep-dancehall, men det lyder mest som en omgang dancehall a la Major Lazer, om end det er noget mere poppet.

Det utrolige er at de 10 samme numre fungerer væsentligt bedre denne gang. Dancehall, dubstep og ragga klæder Tricky umiskendeligt meget bedre end elektrorock-lyden, omend det ikke er i nærheden af fortidens trip-hop meritter. Jeg har længe haft en våd drøm om at høre Tricky gå all in på dubstep, og dette er et skridt i den rigtige retning.. Et lille skridt.

Coveret til "Tricky Meets South Rakkas Crew"