Lonely Song

Mildred

white ocean – mildred

White Ocean

Jeg kan rigtigt godt lide begge numre, som jeg først og fremmest finder enormt behagelige at lytte til. Lonely Song er sådan et nummer man hører i bilradioen, mens man kører igennem det danske landskab og bare lader sit sind drive afsted.

Mildred er til gengæld en meget fin og poetisk lille størrelse, og som faktisk bygger på en ægte fortælling fra den norske forsanger Christers barndomshjem.

“There is a picture of five sisters, hangs on the wall in my house, and in the middle a girl dressed in white, the others are dressed in black, black as the night” indledes den underspillede fortælling i Mildred. Man fornemmer noget uheldssvangert.

Jeg skal ikke afsløre hvad der er hændt, det må man lytte sig frem til. Jeg kan dog afsløre at både den ordknappe facon og sparsomme instrumentering, som går igen på mange af White Ocean’s numre, bærer tydeligt præg af Christers norske oprindelse. Jeg kalder det ødegårdsrock..

Jeg vil dog tillade mig at kalde det for udmærket opvarmning til koncerten med Peter Hook & the Lights (følg link til billet), ligesom jeg altid vil anbefale dig at læse Martin Halls fantastiske portræt af Unknown Pleasures, hvilket var direkte årsag til at jeg ikke vover et eneste pennestrøg herom, ligesom du bør opsøge Halls interview af Peter Hook på Københavns Hovedbibliotek inden koncerten.

Onsdag d. 30 november og 1. december spiller Peter Hook (and the Lights) i hhv. Amager Bio og Voxhall. Manden, hvis navn er en sammentrækning af heltens og skurkens på ønskeøen til højre for mælkevejen, er bedst kendt for sine notoriske basgange i New Order, men bringes i denne omgang til Danmark for at spille 2 koncerter centreret om Joy Division monolitten Unknown Pleasures, postpunkens ubestridte hovedværk.

‘Hooky’ håndterede stensikkert bassen i Joy Division såvel som i New Order, men har sidenløbende haft en række soloprojekter når uenighederne med de øvrige New Order-medlemmer gik for vidt. Faktisk kan det være svært at finde tidspunkterne hvor New Order enedes om noget som helst, og skænderierne imellem New Order-medlemmerne fortsætter ganske ufortrødent selvom gruppen siden 2007 er lukket ned på ubestemt tid. Et skænderi, der beskrives bedst med New Orders egen klassiker “Bizarre Love Triangle”.

Senest fortsatte Hooky den verbale ordveksling i Gaffa, hvor han klandrer Bernard Sumner og Stephen Morris’ nuværende projekt Bad Lieutenant for at have plagieret Monaco (et Peter Hook projekt) nummeret “What Do You Want From Me?” på deres førstesingle “Sink or Swim”. Bedøm selv.

Men anklagerne om plagiering stopper slet ikke her. Faktisk indrømmer Hooky at nummeret “Big Bang” lyder som “Bizarre Love Triangle”. “Big Bang” udgav Hooky under pseudonymet Revenge, som endnu en gang refererede til stridigheder med Bernard Sumner, der på dette tidspunkt dannede supergruppen Electronic med Johnny Marr (The Smiths) og Neil Tennant (Pet Shop Boys). Det kan dog for det utrænede øre være svært at høre dette sammenfald. Til gengæld har Revenge-nummeret “Pineapple Face” lånt lidt tekst og akkorder fra selveste Abba! Hvis man tør er der kunstlæder og -røg , dusk på brystet, masochistisk sex og bikes mm. i videoen.

Faktisk har Peter Hook en usædvanlig evne til at komme på kollisionskurs med hvem end han samarbejder med. Seneste projekt, som Peter Hook har været involveret i, Freebass med Andy Rourke (The Smiths) og Mani (The Stone Roses), nåede end ikke at få pladen på gaden før de 3 medlemmer på vanlig pinagtig vis var røget i totterne på hinanden, hvor anklagerne fløj lystigt på twitter til omverdens moro.

Heldigvis er alt ikke endt i åbne opgør, og Peter Hook har et ganske imponerende CV, selvom det er ukendt for de fleste. Bemærkelsesværdigt er det, at Hooky har produceret The Stone Roses-klassikeren “Elephant Stone”, leveret en solid bassolo på Hybrids “True To Form”, indspillede et par numre med The Crystal Method, og var med på acidhousebølgen med sit soloprojekt Man Ray. Ligesom det var Peter Hook, der lagde vokal til New Order-numrene “Doubts Even Here” og “Dreams Never End” på det legendariske Movement-album. Jo jo, myten om at galskab og rock ‘n’ roll går usædvanligt godt i spænd med hinanden er Peter Hook et præmieeksempel på.

Senest har der forlydt rygter om gendannelse af New Order, men Peter Hook har dog indtil videre afvist at det nogensinde kan blive med hans deltagelse, men sådan har han sagt før. Ting, her musikken og skænderierne, har det med at gentage sig igen og igen. Mon ikke New Order-drengene egentlig elsker hinanden når alt kommer til alt?!

Sådan både af fornøjelse og kedsomhed fandt jeg på i løbet af sommeren, at jeg vil lave et katalog med playlists i WiMP om afrikansk musik (der har fået den komplet ideforladte titel Out of Africa), da WiMP endnu kæmper med terra inkognito udenfor gængs radiokværneri. Sådan vil det formentlig være i rum tid endnu, så derfor måtte skeen nemlig tages i egen hånd, for muligvis at kunne anvise et par nysgerrige wimps for den nyere afrikanske musiks guldgruber. Det skal dog straks bemærkes at WiMP har store huller i dækningen af musik fra den anden og tredie verden, men det er trods alt den streamningstjeneste, som udviser størst alsidighed og det virker til at, hvis der skal ske en seriøs dækning af streambar verdensmusik, så vil det ske på WiMP.

I første omgang har jeg lavet nogle playlists med Kuduro, Highlife og Afrobeat. Det er slet ikke fordi at highlife eller dens arvetager afrobeat er nye genrer. Tværtimod, men det var umiddelbart det eneste som var til at finde på WiMP.

Bloglandet har ellers det seneste halve år været ved at eksplodere i selvcirkulær orgasme over de afrikanske rytmer. Slet ikke at det er en skidt ting. Faktisk tværtimod. Blandt andet den yderst interessante (og begyndervenlige) blog Awesome Tapes From Africa har dåseåbnet europæernes kranier i et sådan omfang at bagmanden Brian Shimkovitz turnerer over hele kloden, og faktisk har dj’et 2 gange i Danmark i løbet af sommeren; nemlig til Roskilde Festivalen og sidenhen  august til den nystartede Sejerø Festival.

Begge festivaler var jeg så heldig at besøge i år, men fik kun hørt hans delikate kasettebånd på Sejerø. Det er jeg faktisk lidt ked af, for det er just begrænset hvor meget af Afrikas hemmelige musikhistorie, publikum kunne nå at blive præsenteret for i løbet af halvanden time. Eller sagt på anden vis, så har Shimkovitz brugt omtrent 5 år på sit musikarkæologiske projekt, så settet var meget varieret og inspirerende.

Awesome Tapes From Africas proklamerede målsætning er ovenud opfyldt. Sammen med de 2 andre store afrikanske musikblogs, Voodoo Funk og Likembe, har Vesten forstået at Afrika langt fra handler om trommen på nødder eller raslen med skaller og bælge, men rent faktisk har opdaget at synths og laptops er ligeså vigtig en bestanddel af samtidens afrikanske musik. Det bliver rigtigt sjovt den dag, hvor afrikas nye toner for alvor bliver tilgængeligt på steamingstjenester på linje med vanlig lokalpop.

Det var forresten derfor jeg begyndte at lave playlisterne.

Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted..

Jeps, der har ikke meget aktivitet her i blogland sommeren igennem. For jeg har ikke været i nærheden af computeren… Arh, det er løgn, men hvis jeg undskylder med at jeg har været til festivaler og koncerter hele sommeren igennem, når jeg har haft arbejdsfri, så er det ikke meget forkert.

Flere læsere – eller i hvert fald nogle stykker – har beklaget sig over at jeg ikke lavede en koncertkalender i foråret. Ligesom jeg ikke har holdt koncertkalenderen-widget’en opdateret. Den slags beklagelser kan jeg ikke leve med, så det bliver der nu rettet op på igen med nedenstående koncertliste, der løber fra september og frem til årsskiftet. Derudover kan det vældigt godt betale sig at socialisere med hverandre på KNCRTKLNDRN KBNHVN på facebook.

• 01.09.2011 Wild Nothing @ Vega
• 03.09.2011 Marcel Dettman + Fiedel @ Culture Box
• 05.09.2011 CCS (Cansei de Ser Sexy) @ Vega
• 06.09.2011 Shonen Knife @Loppen
• 08.09.2011 Tune-Yards @ Vega
• 15.09.2011 FM Belfast @ Vega
• 15.09.2011 Africa Hitech + Hudson Mohawke @ Phonofestival, Odense
• 15.09.2011 Festival of Endless Gratitude @ Cph Skatepark
• 16.09.2011 The Specials @ Vega
• 19.09.2011 Friendly Fires @ Vega
• 20.09.2011 The War On Drugs @ Loppen
• 22.09.2011 Martin Rev @ KB18 (100 kr. Billetsalg ikke åbent)
• 23.09.2011 ZZK Night (feat. El Remolón + El G) @ Global
• 24.09.2011 Apparat Organ Quartet @ Vega
• 24.09.2011 Deutsch-Amerikanische Freundschaft (DAF) @ Koncerthuset
• 30.09.2011 Carl Craig @ Culture Box
• 30.09.2011 Hyperdub Night: Kode9, Cooly G, Ikonika m.fl @ Pumpehuset

• 08.10.2011 Anna Calvi @ Vega
• 08.10.2011 Marissa Nadler @ Pumpehuset
• 09.10.2011 Architecture In Helsinki @ Rust (Pt ingen info)
• 18.10.2011 Ganglians @ Loppen (Pt ingen info)
• 18.10.2011 dEUS @ Vega
• 22.10.2011 Digitalism @ Vega
• 24.10.2011 Jens Lekmann @ Koncerthuset
• 24.10.2011 Yuck @ Vega
• 28.10.2011 Twin Sister @ Vega
• 28.10.2011 Len Faki @ Culture Box
• 28.10.2011 Seun Kuti & Egypt 80 @ Amager Bio
• 29.10.2011 The Glitch Mob @ Debaser, Malmø
• 30.10.2011 Mugison @ Huset i Magstræde

• 02.11.2011 Fucked Up @ Loppen
• 04.11.2011 Three Trapped Tigers @ Loppen
• 05.11.2011 Bon Iver @ Falconer
• 05.11.2011 Smashing Pumpkins @ Grå Hal
• 10.11.2011 Fleet Foxes @ Falconer
• 11.11.2011 Modeselektor @ KPH Volume
• 12.11.2011 The Horrors  + S.C.U.M @ Loppen
• 14.11.2011 James Blake @ Vega
• 15.11.2011 Explosions In The Sky @ Vega
• 16.11.2011 Joan As A Police Woman @ Amager Bio
• 19.11.2011 Shantel & Bucovina Club Orkestar @ Global
• 21.11.2011 Lamb @ Vega
• 23.11.2011 Jamie Woon @ Vega
• 25.11.2011 120 Days @ Loppen
• 28.11.2011 Oneontrix Point Never @ Loppen (60 kr. i døren)
• 29.11.2011 Nisennenmondai + Papir@ Loppen
• 30.11.2011 EMA @ Pumpehuset
• 30.11.2011 Akron/Family @ Loppen
• 30.11.2011 A Joy Division Celebration from Peter Hook @ Amager Bio

• 08.12.2011 Hess Is More @Loppen
• 09.12.2011 Real Estate @ Vega
• 10.12.2011 Wild Beasts @ Vega
• 12.12.2011 Kvelertak @ Vega
• 13.12.2011 Das Racist @ Loppen
• 15.12.2011 The Vaccines @ Vega
• 24.12.2011 Nissebal @ Juleland
• 25.12.2011 Ruba’dub @ Stengade

Efterårskoncertsæsonen 2011 er ganske varieret og fyldt med mange farverige navne. De helt store begivenheder er dog svagt repræsenteret. Eksempelvis kunne meget tyde på at Smashing Pumpkins anno 2011 er en halvsløj affære..

Personligt ser jeg uhyre meget frem til freakfolkerne i Akron/Family, som jeg så på Roskilde Festivalen for nogle år siden. Det bliver rigtigt herligt. Men den helt sygelige begejstning har jeg for islandske Apparat Organ Quartet, der lægger i kakkelovnen til et ordentligt kalas. De dansable krautede instrumentalnumre minder velsagtens mest om de canadiske husfavoritter i Shout Out Out Out Out. Tjek videoen ud; der skulle gerne komme smæk på live.

Klik her for at se den indsatte video.

Det er naturligvis årets Roskilde Festival der henvises til. Roskilde Festivalen har nemlig her til middag offentliggjort størstedelen af årets festivalprogram, som bød på flere positive overraskelser.

Det har ellers set lidt sort ud, for rillen fra de senere år så ud til at fortsætte. Jeg havde ellers næsten affundet mig med situationen, at Roskilde Festivalen bare ikke arrangerer festival for mig, men for gæster, som er langt mere Sunny Beach- og drukorienterede, end jeg, der går op i musik. Jeg var endda gået så vidt, at jeg forestillede mig at Roskilde Festivalen ville offentliggøre, at næste års X-faktor finale ville blive afholdt på Orange scene: Den eneste scene i Danmark, som er større end Parken..

Klokken 12.00 var der blæst til pressemøde i genopståede Stengade, men allerede 11.45 ville live-streamingen begynde, så forventningsfulde Roskilde-entusiaster kunne følge med i lottotrækningen, hvor altså resten af festivalens program skulle gives frit. Men allerede klokken 11:41 sprænger et tweet al forventningen itu og overflødiggør komplet pressemødet. Festivalplakaten findes nemlig som pdf-fil på festivalens egen server, og nyheden rammer min info-kanal.

Hvor mange der har set dette tweet ved jeg ikke. Men den første retweeter – altså den første der videresender informationen – har over 500 views. Det er hashtagget #rf11, der gør at tusindvis af netbrugere straks ser plakaten, og den virale effekt eksploderer, da disse netbrugere sender den videre til deres respektive netværk på andre sociale medier (lad os blot kalde disse medier for facebook). Forinden (kl.11.34) har der på Roskilde Festivalens facebook-profil ligget/leaket følgende besked.

Hvis nogle skulle være i tvivl, så skriver vedkommende ikke denne statusopdatering for pænt at orientere festivalen om tilgængeligheden. Det er ganske klassisk net-skik at underspille et break på denne facon. (Med det forbehold at vedkommende rent faktisk var den første der fandt plakaten).

7 minutter gik der fra break til at nyheden rammer mig. Det er faktisk længere tid end jeg havde forventet. For Roskilde Festivalens programoffentliggørelse er massivt overvåget af frående forventningsfulde fans. Og her er den så..

Og hvad er der så på plakaten?

Roskilde Festivalen 2011

Havde det ikke været for linkets oprindelse på Roskilde Festivalens egen server ville jeg havde troet at det var en hoax! Designet er nemlig så ualmindelig frastødende grimt. Et orange bremsespor, og nogle materiebetændte klatter i samme farve. Hvad det skal henvise til står hen i tågerne.

Men den er god nok! Den er the real deal. Her 4 timer efter offentliggørelsen kan jeg se at masserne savner headliners; fx Tanten og Svinehunden. Det gør jeg nu bestemt ikke, men jeg går heller ikke specielt meget op i hovednavnene. Med fortiden in mente vil jeg mene at dette er på vanligt niveau. Der er masser af orangeværdig stadionrock, mens Mastodon og Iron Maiden skal nok buldre heavyen løs. Sri Lankanske M.I.A aflyste desværre sit besøg i 2008, men hendes musik og politiske agenda er stadig lige interessant, mens der bydes på fællessang undervejs. PJ Harvey har med 2011-albummet Let England Shake revitaliseret sit helt unikke talent, som måske ikke er den bredeste røvguitar, men appelerer til rigtig mange festivalgængere.

Hvis man synes der mangler et par headliners, så skyldes dette nok også grafikerens manglende evner. Big Boi, der udgør 50% af OutKast, må i den grad siges at være glemt headliner. Det samme kan siges om Janelle Monae og smørtenoren James Blake, hvis navne næsten er blevet helt væk på plakaten! Er man til de sikre kort kan man sindsro stemple ind med fadølen til Foals, Lykke Li, Veto, Anna Calvi, Oh Land, Kurt Vile og The Walkmen. De bider ikke og leverer høj kvalitet, der både byder på fællessang og arm-i-arm vuggen.

Efter nogle hensygne år synes verdensmusikken vældig flot repræsenteret. Er man fan af zumba vil Congotronics vs Rockers, Afrocubism samt brødrene Femi Kuti og Seun Kuti, som alle har udspring i vestafrikansk musik, henrykke. Musikken bobler af rytmik og livsglæde; lur mig om ikke teltene vil svaje i takt til det samlede publikums eufori. Danske Frisk Frugt og de sydafrikanke klovne i Shaangan Electro ser jeg også enormt meget frem til. Her er lidt sydafrikansk hipsterdans til dit smilebånd.

Klik her for at se den indsatte video.

For en gammel røv som undertegnede er det en udsøgt glæde at se den elektroniske musik atter bliver taget seriøst på festivalen. Især det skuffende 2009, hvor Trentemøllers semikiksede stadion-boink, nærmest var festivalens eneste elektroniske act. Marginalt bedre var det sidste år. Men pyt, for i år byder festivalen på videokunstneren Chris Cunningham, de legendariske Matthew Dear og DJ/ Rupture, den gøglede trio dOP, psych-dubstepperen The Gaslamp Killer, finurlige Gold Panda, argentinsk cumbia fra ZZK-club af  Chancha Via Circuito og Tremor, danske Jatoma, hamburgerfænomenet Dj Koze samt de to store trækplastre; DeadMau5 og Magnetic Man. Mest interessant ved de to sidstnævnte er at himmelstormeren SBTRKT, der har fået en statistrolle i Magnetic Man’s show.

Af øvrige vil jeg gerne genopleve punkrockerne Bad Religion, som faktisk var spillede min første Roskilde-koncert. Koncerten gjorde enormt indtryk, og jeg husker at jeg måtte ile rundt mellemaffaldsbunkerne efterfølgende for at finde mine sko, som begge var flået af fødderne under koncerten. Ligesom den islandske sangfugl Ólöf Arnalds, hendes rockede landsmænd fra Agent Fresco, blandt flere folkrock-navne Destroyer, math-rock fra Battles og elektrotøsen Yelle for bare at namedroppe nogle interessante acts.

Heavy og hiphop er ikke lige min kop chai. Der er nu en del heavy på skemaet, dog uden at jeg har indgående kendskab hertil, mens hiphop næsten er helt ude. Men genren er i alvorlig krise og synes (lidt provokerende) at være passé. Svenske Timbuktu er dog en værdig repræsentant for genren.

Alt i alt er jeg vældig tilfreds. Det synes forfriskende at Roskilde Festivalen har peppet profilen op, og gået væk fra idéen om at bagstræberisk gigantrock kan behage en hel festival. For festivalens sjæl er ikke det store forventningsafstemte kommercielt oppustede blöp. Nix, sjælen ligger nemlig i opdagelserne klokken 4.30 på den allermindste scene, hvor den sidste alkohol har forladt kroppen og man finder sig selv dansende til musik man normalt ignorerer. Det er her the feeling skabes.

Jeg vil slutte med at dele følelsen - glæden og begejstringen – ved at vise et videoklip med den kunstner, som jeg lige nu ser mest frem til, nemlig med den skelsættende videokunstner Chris Cunningham. Cunningham, som har instrueret videoer for bl.a. Björk, Squarepusher, Portishead og Aphex Twin, hvor især videoerne til Come To Daddy og Windowlicker fuldstændig har revolutioneret musikvideoen. Jeg var så heldig at opleve Chris Cunningham sidste år på Melt! Festivalen. Foran 10-15.000 mennesker på hovedscenen formåede han at skabe et rædselsvækkende og uhyre intenst mareridt uden lige. Jeg inviterer hermed alle til at sidde på mine skuldre under hele koncerten. Rigtig god festival!

Klik her for at se den indsatte video.

Derfor har det givet mening for mig at trække netværksstikket ud for en tid og vente med at blogge indtil jeg igen mente at kunne bidrage med noget ekstraordinært. Om ikke før er dette tidspunkt faktisk indtrådt…

I februar fik jeg kendskab til at et ukendt Gang Gang Dance track Slime City (Heaven) skulle være at finde på den særligt kompilerede LP Fragments – From Work In Progress, der blev udgivet i anledning af Record Store Day 2010. I den anledning havde pladeselskabet 4AD samlet numre fra 5 bemærkelsesværdige artister. Numre, der, som titlen antyder, ikke er færdigproduceret, men stadig befinder sig i udviklingsfasen. Numrene er af samme grund ikke udgivet digitalt. For at holde udgivelsen på et eksklusivt niveau.

Efter allesteders higen og søgen på youtube, google og HypeMachine måtte internettets udgave af kongens efterfølger give fortabt. Jeg endte derfor med at poste et shout på last.fm om hvor snøvsen de i alt 126 lyttere påstår at have hørt nummeret henne. For det eneste jeg kunne finde var denne videostump af nummeret på NYtimes musikblog.

Klik her for at se den indsatte video.

Da ingen digitale kanaler kunne give mig et ordentligt lyt til nummeret, tog jeg det drastiske (omend ganske naturlige) valg at investere i originalmaterialet. Faktisk var det overhovedet ikke svært at få fingrene i Fragments – From Work In Progress. Heldigvis.

Fragments - From Work In Progress

Flot ser den ud. Og nu. Langt om længe vil jeg give dig noget der minder om æterpremiere på dette stykke musik. Jeg håber denne musikalske pindemad giver lyst til mere, selvom det er af horribel kvalitet (Dette er en analogoptagelse direkte fra pladespiller til computerhøjttalere. Har faktisk allerede fjernet den værste feedstøj..).

Gang Gang Dance – Slime City (Heaven) by enur80

Endelig er det værd at bemærke at Gang Gang Dance spiller på Lille Vega d. 23. maj. Det er så absolut et af årets musikalske højdepunkter, for hvis de bare spiller til sokkeholderne af hvad de gjorde på Roskilde Festivalen 2009, så er det stadigvæk en fuldstændig mageløs, enestående koncertoplevelse. Vi ses!

Selvom det oftest er de ivrige amatører, der ganske velmenende hælder løs krudt på bloggen, bliver det ikke meget bedre at frekventere de etablerede medier, der ellers burde have kritiske og belæste anmeldere og redaktører. Der hoppes simpelthen for flittigt på limpinden, hvor de samme uvedkommende ligegyldigheder skydes ud i den friktionsløse æter, hvor tingene går i kredsløb om sig selv. Desværre vil pseudoaktiviteten og trafikintensiveringen formentlig kun tiltage de kommende år, fordi det hele tiden gælder om at overbevise et par Dressman-jakkesæt om at forretningen kan indkradse hits og hang-time og dermed annoncekroner nok til at man kan fortsætte i samme magelige tomgang en rum tid endnu.

Derfor kunne jeg ikke dy mig for at sammenligne anmeldernes ord med antal plays og gemen interent-hype fra hele nettet over én kam for at finde det bedste af 2010: Streamingstjenester, musikblogs samt danske og internationale medier – her repræsenteret ved last.fm, Spotify (UK), The Hype Machine, eMusic, NPR, Stereogum, Pitchfork, Gaffa, Soundvenue og Politiken.

Uddrag fra den samlede årsliste 2010

Jeg har sidestillet de forskellige lister således, at der er gives 50 points for at være nr. 1, 49 points for nr. 2 og så fremdeles. Langt fra alle medier har ikke lavet længere lister end top 25-ish, hvilket giver modellen noget intern skævvridning. Dog har jeg ikke kunnet finde på bedre løsninger, uden at modellen ville kompliceres unødigt. Der udover har jeg forsøgt at fjerne alle udgivelser, der ikke er fra 2010 og opsamlingsalbum.

Der er masser at indvende mod denne sidestillelse af kvalitet og kvantitet, ligesom der kan argumenteres for, at det er ret forskellige lyttersegmenter, der bruger last.fm, Spotify og eMusic, og derfor gengiver et broget billede. Ligedan det bør nævnes at The Hype Machine selv udvælger sine musikblogs (og derfor ikke er repræsentant for alle musikblogs på nettet).

Her er altså kohortens bedste bud på de 50 bedste plader for 2010.

I alt har 185 albums fundet vej til årslisterne. Alle lister samt det komplette scoreboard kan downloades her (spreadsheet). Man kan gøre sig mange interessante betragtninger ved at sammenligne tjenester og medier imellem. Rigtig god fornøjelse!