Jeg vil dog tillade mig at kalde det for udmærket opvarmning til koncerten med Peter Hook & the Lights (følg link til billet), ligesom jeg altid vil anbefale dig at læse Martin Halls fantastiske portræt af Unknown Pleasures, hvilket var direkte årsag til at jeg ikke vover et eneste pennestrøg herom, ligesom du bør opsøge Halls interview af Peter Hook på Københavns Hovedbibliotek inden koncerten.

Onsdag d. 30 november og 1. december spiller Peter Hook (and the Lights) i hhv. Amager Bio og Voxhall. Manden, hvis navn er en sammentrækning af heltens og skurkens på ønskeøen til højre for mælkevejen, er bedst kendt for sine notoriske basgange i New Order, men bringes i denne omgang til Danmark for at spille 2 koncerter centreret om Joy Division monolitten Unknown Pleasures, postpunkens ubestridte hovedværk.

‘Hooky’ håndterede stensikkert bassen i Joy Division såvel som i New Order, men har sidenløbende haft en række soloprojekter når uenighederne med de øvrige New Order-medlemmer gik for vidt. Faktisk kan det være svært at finde tidspunkterne hvor New Order enedes om noget som helst, og skænderierne imellem New Order-medlemmerne fortsætter ganske ufortrødent selvom gruppen siden 2007 er lukket ned på ubestemt tid. Et skænderi, der beskrives bedst med New Orders egen klassiker “Bizarre Love Triangle”.

Senest fortsatte Hooky den verbale ordveksling i Gaffa, hvor han klandrer Bernard Sumner og Stephen Morris’ nuværende projekt Bad Lieutenant for at have plagieret Monaco (et Peter Hook projekt) nummeret “What Do You Want From Me?” på deres førstesingle “Sink or Swim”. Bedøm selv.

Men anklagerne om plagiering stopper slet ikke her. Faktisk indrømmer Hooky at nummeret “Big Bang” lyder som “Bizarre Love Triangle”. “Big Bang” udgav Hooky under pseudonymet Revenge, som endnu en gang refererede til stridigheder med Bernard Sumner, der på dette tidspunkt dannede supergruppen Electronic med Johnny Marr (The Smiths) og Neil Tennant (Pet Shop Boys). Det kan dog for det utrænede øre være svært at høre dette sammenfald. Til gengæld har Revenge-nummeret “Pineapple Face” lånt lidt tekst og akkorder fra selveste Abba! Hvis man tør er der kunstlæder og -røg , dusk på brystet, masochistisk sex og bikes mm. i videoen.

Faktisk har Peter Hook en usædvanlig evne til at komme på kollisionskurs med hvem end han samarbejder med. Seneste projekt, som Peter Hook har været involveret i, Freebass med Andy Rourke (The Smiths) og Mani (The Stone Roses), nåede end ikke at få pladen på gaden før de 3 medlemmer på vanlig pinagtig vis var røget i totterne på hinanden, hvor anklagerne fløj lystigt på twitter til omverdens moro.

Heldigvis er alt ikke endt i åbne opgør, og Peter Hook har et ganske imponerende CV, selvom det er ukendt for de fleste. Bemærkelsesværdigt er det, at Hooky har produceret The Stone Roses-klassikeren “Elephant Stone”, leveret en solid bassolo på Hybrids “True To Form”, indspillede et par numre med The Crystal Method, og var med på acidhousebølgen med sit soloprojekt Man Ray. Ligesom det var Peter Hook, der lagde vokal til New Order-numrene “Doubts Even Here” og “Dreams Never End” på det legendariske Movement-album. Jo jo, myten om at galskab og rock ‘n’ roll går usædvanligt godt i spænd med hinanden er Peter Hook et præmieeksempel på.

Senest har der forlydt rygter om gendannelse af New Order, men Peter Hook har dog indtil videre afvist at det nogensinde kan blive med hans deltagelse, men sådan har han sagt før. Ting, her musikken og skænderierne, har det med at gentage sig igen og igen. Mon ikke New Order-drengene egentlig elsker hinanden når alt kommer til alt?!

Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted..

Jeps, der har ikke meget aktivitet her i blogland sommeren igennem. For jeg har ikke været i nærheden af computeren… Arh, det er løgn, men hvis jeg undskylder med at jeg har været til festivaler og koncerter hele sommeren igennem, når jeg har haft arbejdsfri, så er det ikke meget forkert.

Flere læsere – eller i hvert fald nogle stykker – har beklaget sig over at jeg ikke lavede en koncertkalender i foråret. Ligesom jeg ikke har holdt koncertkalenderen-widget’en opdateret. Den slags beklagelser kan jeg ikke leve med, så det bliver der nu rettet op på igen med nedenstående koncertliste, der løber fra september og frem til årsskiftet. Derudover kan det vældigt godt betale sig at socialisere med hverandre på KNCRTKLNDRN KBNHVN på facebook.

• 01.09.2011 Wild Nothing @ Vega
• 03.09.2011 Marcel Dettman + Fiedel @ Culture Box
• 05.09.2011 CCS (Cansei de Ser Sexy) @ Vega
• 06.09.2011 Shonen Knife @Loppen
• 08.09.2011 Tune-Yards @ Vega
• 15.09.2011 FM Belfast @ Vega
• 15.09.2011 Africa Hitech + Hudson Mohawke @ Phonofestival, Odense
• 15.09.2011 Festival of Endless Gratitude @ Cph Skatepark
• 16.09.2011 The Specials @ Vega
• 19.09.2011 Friendly Fires @ Vega
• 20.09.2011 The War On Drugs @ Loppen
• 22.09.2011 Martin Rev @ KB18 (100 kr. Billetsalg ikke åbent)
• 23.09.2011 ZZK Night (feat. El Remolón + El G) @ Global
• 24.09.2011 Apparat Organ Quartet @ Vega
• 24.09.2011 Deutsch-Amerikanische Freundschaft (DAF) @ Koncerthuset
• 30.09.2011 Carl Craig @ Culture Box
• 30.09.2011 Hyperdub Night: Kode9, Cooly G, Ikonika m.fl @ Pumpehuset

• 08.10.2011 Anna Calvi @ Vega
• 08.10.2011 Marissa Nadler @ Pumpehuset
• 09.10.2011 Architecture In Helsinki @ Rust (Pt ingen info)
• 18.10.2011 Ganglians @ Loppen (Pt ingen info)
• 18.10.2011 dEUS @ Vega
• 22.10.2011 Digitalism @ Vega
• 24.10.2011 Jens Lekmann @ Koncerthuset
• 24.10.2011 Yuck @ Vega
• 28.10.2011 Twin Sister @ Vega
• 28.10.2011 Len Faki @ Culture Box
• 28.10.2011 Seun Kuti & Egypt 80 @ Amager Bio
• 29.10.2011 The Glitch Mob @ Debaser, Malmø
• 30.10.2011 Mugison @ Huset i Magstræde

• 02.11.2011 Fucked Up @ Loppen
• 04.11.2011 Three Trapped Tigers @ Loppen
• 05.11.2011 Bon Iver @ Falconer
• 05.11.2011 Smashing Pumpkins @ Grå Hal
• 10.11.2011 Fleet Foxes @ Falconer
• 11.11.2011 Modeselektor @ KPH Volume
• 12.11.2011 The Horrors  + S.C.U.M @ Loppen
• 14.11.2011 James Blake @ Vega
• 15.11.2011 Explosions In The Sky @ Vega
• 16.11.2011 Joan As A Police Woman @ Amager Bio
• 19.11.2011 Shantel & Bucovina Club Orkestar @ Global
• 21.11.2011 Lamb @ Vega
• 23.11.2011 Jamie Woon @ Vega
• 25.11.2011 120 Days @ Loppen
• 28.11.2011 Oneontrix Point Never @ Loppen (60 kr. i døren)
• 29.11.2011 Nisennenmondai + Papir@ Loppen
• 30.11.2011 EMA @ Pumpehuset
• 30.11.2011 Akron/Family @ Loppen
• 30.11.2011 A Joy Division Celebration from Peter Hook @ Amager Bio

• 08.12.2011 Hess Is More @Loppen
• 09.12.2011 Real Estate @ Vega
• 10.12.2011 Wild Beasts @ Vega
• 12.12.2011 Kvelertak @ Vega
• 13.12.2011 Das Racist @ Loppen
• 15.12.2011 The Vaccines @ Vega
• 24.12.2011 Nissebal @ Juleland
• 25.12.2011 Ruba’dub @ Stengade

Efterårskoncertsæsonen 2011 er ganske varieret og fyldt med mange farverige navne. De helt store begivenheder er dog svagt repræsenteret. Eksempelvis kunne meget tyde på at Smashing Pumpkins anno 2011 er en halvsløj affære..

Personligt ser jeg uhyre meget frem til freakfolkerne i Akron/Family, som jeg så på Roskilde Festivalen for nogle år siden. Det bliver rigtigt herligt. Men den helt sygelige begejstning har jeg for islandske Apparat Organ Quartet, der lægger i kakkelovnen til et ordentligt kalas. De dansable krautede instrumentalnumre minder velsagtens mest om de canadiske husfavoritter i Shout Out Out Out Out. Tjek videoen ud; der skulle gerne komme smæk på live.

Klik her for at se den indsatte video.

Jeg har lige skimmet programmet igennem og markeret hvilke koncerter jeg med ret stor sandsynlighed vælger at gå til.

Det er påfaldende at jeg kun orker 2 orangekoncerter (Kaizer er i medlidenhed), men jeg har generelt svært med fællessang og massertramp. Til gengæld er det fedt at Cosmopol har samlet så mange af de nye interessante navne. Især fredag aften kan jeg tage kaffekande og havestol med, og se samtlige koncerter.

LYN OBSERVATIONER: PJ Harvey på grøn – fornuftig valg, især fordi Iron Maiden vræler samtidig på orange. Portishead på orange – dømt til at fejle. Magnetic Man skal nok blive en hjernedød fest, jeg takker nej. James Blake efter Gaslamp Killer kommer overhovedet ikke til at fungere. Congotronics oveni Chris Cunningham er året sværeste valg. Deadmau5 på orange – jeg tvivler meget på at det holder. Søndag er typisk kedelig – udover den glimrende fest søndag nat.

Det er naturligvis årets Roskilde Festival der henvises til. Roskilde Festivalen har nemlig her til middag offentliggjort størstedelen af årets festivalprogram, som bød på flere positive overraskelser.

Det har ellers set lidt sort ud, for rillen fra de senere år så ud til at fortsætte. Jeg havde ellers næsten affundet mig med situationen, at Roskilde Festivalen bare ikke arrangerer festival for mig, men for gæster, som er langt mere Sunny Beach- og drukorienterede, end jeg, der går op i musik. Jeg var endda gået så vidt, at jeg forestillede mig at Roskilde Festivalen ville offentliggøre, at næste års X-faktor finale ville blive afholdt på Orange scene: Den eneste scene i Danmark, som er større end Parken..

Klokken 12.00 var der blæst til pressemøde i genopståede Stengade, men allerede 11.45 ville live-streamingen begynde, så forventningsfulde Roskilde-entusiaster kunne følge med i lottotrækningen, hvor altså resten af festivalens program skulle gives frit. Men allerede klokken 11:41 sprænger et tweet al forventningen itu og overflødiggør komplet pressemødet. Festivalplakaten findes nemlig som pdf-fil på festivalens egen server, og nyheden rammer min info-kanal.

Hvor mange der har set dette tweet ved jeg ikke. Men den første retweeter – altså den første der videresender informationen – har over 500 views. Det er hashtagget #rf11, der gør at tusindvis af netbrugere straks ser plakaten, og den virale effekt eksploderer, da disse netbrugere sender den videre til deres respektive netværk på andre sociale medier (lad os blot kalde disse medier for facebook). Forinden (kl.11.34) har der på Roskilde Festivalens facebook-profil ligget/leaket følgende besked.

Hvis nogle skulle være i tvivl, så skriver vedkommende ikke denne statusopdatering for pænt at orientere festivalen om tilgængeligheden. Det er ganske klassisk net-skik at underspille et break på denne facon. (Med det forbehold at vedkommende rent faktisk var den første der fandt plakaten).

7 minutter gik der fra break til at nyheden rammer mig. Det er faktisk længere tid end jeg havde forventet. For Roskilde Festivalens programoffentliggørelse er massivt overvåget af frående forventningsfulde fans. Og her er den så..

Og hvad er der så på plakaten?

Roskilde Festivalen 2011

Havde det ikke været for linkets oprindelse på Roskilde Festivalens egen server ville jeg havde troet at det var en hoax! Designet er nemlig så ualmindelig frastødende grimt. Et orange bremsespor, og nogle materiebetændte klatter i samme farve. Hvad det skal henvise til står hen i tågerne.

Men den er god nok! Den er the real deal. Her 4 timer efter offentliggørelsen kan jeg se at masserne savner headliners; fx Tanten og Svinehunden. Det gør jeg nu bestemt ikke, men jeg går heller ikke specielt meget op i hovednavnene. Med fortiden in mente vil jeg mene at dette er på vanligt niveau. Der er masser af orangeværdig stadionrock, mens Mastodon og Iron Maiden skal nok buldre heavyen løs. Sri Lankanske M.I.A aflyste desværre sit besøg i 2008, men hendes musik og politiske agenda er stadig lige interessant, mens der bydes på fællessang undervejs. PJ Harvey har med 2011-albummet Let England Shake revitaliseret sit helt unikke talent, som måske ikke er den bredeste røvguitar, men appelerer til rigtig mange festivalgængere.

Hvis man synes der mangler et par headliners, så skyldes dette nok også grafikerens manglende evner. Big Boi, der udgør 50% af OutKast, må i den grad siges at være glemt headliner. Det samme kan siges om Janelle Monae og smørtenoren James Blake, hvis navne næsten er blevet helt væk på plakaten! Er man til de sikre kort kan man sindsro stemple ind med fadølen til Foals, Lykke Li, Veto, Anna Calvi, Oh Land, Kurt Vile og The Walkmen. De bider ikke og leverer høj kvalitet, der både byder på fællessang og arm-i-arm vuggen.

Efter nogle hensygne år synes verdensmusikken vældig flot repræsenteret. Er man fan af zumba vil Congotronics vs Rockers, Afrocubism samt brødrene Femi Kuti og Seun Kuti, som alle har udspring i vestafrikansk musik, henrykke. Musikken bobler af rytmik og livsglæde; lur mig om ikke teltene vil svaje i takt til det samlede publikums eufori. Danske Frisk Frugt og de sydafrikanke klovne i Shaangan Electro ser jeg også enormt meget frem til. Her er lidt sydafrikansk hipsterdans til dit smilebånd.

Klik her for at se den indsatte video.

For en gammel røv som undertegnede er det en udsøgt glæde at se den elektroniske musik atter bliver taget seriøst på festivalen. Især det skuffende 2009, hvor Trentemøllers semikiksede stadion-boink, nærmest var festivalens eneste elektroniske act. Marginalt bedre var det sidste år. Men pyt, for i år byder festivalen på videokunstneren Chris Cunningham, de legendariske Matthew Dear og DJ/ Rupture, den gøglede trio dOP, psych-dubstepperen The Gaslamp Killer, finurlige Gold Panda, argentinsk cumbia fra ZZK-club af  Chancha Via Circuito og Tremor, danske Jatoma, hamburgerfænomenet Dj Koze samt de to store trækplastre; DeadMau5 og Magnetic Man. Mest interessant ved de to sidstnævnte er at himmelstormeren SBTRKT, der har fået en statistrolle i Magnetic Man’s show.

Af øvrige vil jeg gerne genopleve punkrockerne Bad Religion, som faktisk var spillede min første Roskilde-koncert. Koncerten gjorde enormt indtryk, og jeg husker at jeg måtte ile rundt mellemaffaldsbunkerne efterfølgende for at finde mine sko, som begge var flået af fødderne under koncerten. Ligesom den islandske sangfugl Ólöf Arnalds, hendes rockede landsmænd fra Agent Fresco, blandt flere folkrock-navne Destroyer, math-rock fra Battles og elektrotøsen Yelle for bare at namedroppe nogle interessante acts.

Heavy og hiphop er ikke lige min kop chai. Der er nu en del heavy på skemaet, dog uden at jeg har indgående kendskab hertil, mens hiphop næsten er helt ude. Men genren er i alvorlig krise og synes (lidt provokerende) at være passé. Svenske Timbuktu er dog en værdig repræsentant for genren.

Alt i alt er jeg vældig tilfreds. Det synes forfriskende at Roskilde Festivalen har peppet profilen op, og gået væk fra idéen om at bagstræberisk gigantrock kan behage en hel festival. For festivalens sjæl er ikke det store forventningsafstemte kommercielt oppustede blöp. Nix, sjælen ligger nemlig i opdagelserne klokken 4.30 på den allermindste scene, hvor den sidste alkohol har forladt kroppen og man finder sig selv dansende til musik man normalt ignorerer. Det er her the feeling skabes.

Jeg vil slutte med at dele følelsen - glæden og begejstringen – ved at vise et videoklip med den kunstner, som jeg lige nu ser mest frem til, nemlig med den skelsættende videokunstner Chris Cunningham. Cunningham, som har instrueret videoer for bl.a. Björk, Squarepusher, Portishead og Aphex Twin, hvor især videoerne til Come To Daddy og Windowlicker fuldstændig har revolutioneret musikvideoen. Jeg var så heldig at opleve Chris Cunningham sidste år på Melt! Festivalen. Foran 10-15.000 mennesker på hovedscenen formåede han at skabe et rædselsvækkende og uhyre intenst mareridt uden lige. Jeg inviterer hermed alle til at sidde på mine skuldre under hele koncerten. Rigtig god festival!

Klik her for at se den indsatte video.

Jeg har nemlig bitterligt fortrudt at jeg ikke så dem sidst de gæstede København. For sidenhen har Crystal Castles udgivet 2 albums, som er kendt for notorisk støjende 8-bit terror punk: sortklædte Al-Queda soldater i Pac-maniaen. Og hvem vil ikke gerne en sådan koncert?!

Remixes har spillet en stor rolle for Montreal duoen: Blogosfæren fandt hurtigt sine nye yndlinge, da HEALTH remixede den ultra seje Crimewave, og kickstarede Alice Glass og Ethan Kaths naturstridige succes:

Klik her for at se den indsatte video.

Nu har Crystal Castles allieret sig med to af den alternative rockscenes allerstørste ikoner gennem de sidste 30 år; nemlig Thurston Moore og Robert Smith.

I sommers kringlede støjfader Moore et skævt remake ud af den ellers så snorlige popperle Celestica, dog slet ikke så dissonant som man kunne forvente. Resultatet er interessant, da det fremhæver nye kvaliteter ved originalen, som man ikke lige fanger umiddelbart.

Klik her for at se den indsatte video.

Nu har Crystal Castles og Robert Smith tilsyneladende været en tur i studiet og genindspillet Not In Love fra den seneste skive. Indspilningen skulle eftersigende være kommet i stand da canadierne spillede support fra The Cure i London i 2009. Og hvor er det ganske fantastisk er det at høre Robert Smiths umiskendelige røst brilliere roligt igennem nummeret.

Klik her for at se den indsatte video.

Not In Love udgives på 7″-single med endnu 2 akustiske udgaver af henholdsvis Celestica og Suffocation i et stærkt begrænset oplag. Singlen er allerede erklæret for et ultimativt samlerobjekt for sande indie-fans.

Jeps, du lagde mærke til at jeg ikke nævnte at HEALTH spiller på onsdag på Loppen. Men det gør de. Og det gør de med garanti vanvittigt godt. For de har spillet to af de allerbedste koncerter jeg har set i år. Så skynd dig at hapse en billet inden der bliver udsolgt.

Så der lyde en stille opfordring herfra om at støtte alle de islændinge du nu en gang har mulighed for – uden landsindsamlinger på DR. Du kan starte med stikke ned til Nordatlantens Brygge på Christianshavn d. 5 marts, og opleve FM Belfast og Retro Stefson.

FM Belfast lærte jeg at kende da shevy bloggede om deres samarbejde med Kasper Bjørke, og sidenhen har jeg ikke andet end kunnet elske de kitschede øboers pastiche af electro, pop og eurodance. Rygterne om FM Belfasts koncerter er også nået helt herned efter optrædener på Iceland Airwaves i 2008 og 2009, hvor seismologerne undrede sig over den manglende eruption trods hæftige rystelser af undergrunden.. Der er altså lagt i vulkanen til en et ordentligt skrald powerelectro, der i charme og kaos ikke lander langt fra Sugarcubes. Tjek selv!

Retro Stefson er nye i mine ører, men bestemt et lyt værd. Selv skriver de på myspace: Retro Stefson are the “pop” in your popcorn and the “smooth” in your smoothie. I denne lille video er associationerne rettet mod Madness..

Klik her for at se den indsatte video.

Der er med andre ord lagt op til et brag af et konfettibal, stive islændinge og store sjusser – inklusiv afterparty på Jolene, med Dj-sets af begge bands.. Køb din billet allerede nu!

Arrangørerne Slice of Ice har et erklæret mål om udbredelse af islandsk musik i København. De starter et fornuftigt sted. I den sammenhæng vil jeg lige genopfriske at den kvalitetsbevidste pladebiks 12 tonar skam endnu eksisterer på nettet med sublimt udvalg oppe nordfra.

Endelig synes jeg du skal drible over på I’mtheInternet, hvis du ikke kan få nok af Island. Thor har tjek på øens toner, og giver med garanti de helt rigtige tips, hvis du har planer om at tage til Iceland Airwaves og danse på vulkaner..

Efter at have ud givet et remixalbum, en EP, et DJ-kicks og 4 plader med jazztrommeslageren Steve Reid (med hvilken han blandt andet besøgte Roskilde Festivalen med i 2005 – men se især fællesprojektet Tongues) har Kieran Hebden atter fået smag for at blande jazz og electronica, som han kan på sin helt særegen måde.

Jeg gider ikke en gang bruge tid på at overbevise dig om, at du skal erhverve dig denne plade. Det er simpelthen for åbenlyst en nødvendighed. – Jeg vil hellere fokusere på at han gæster Loppen d. 8.april, og nøøøj, hvor jeg glæder mig! Så er det tilmed ret billigt, og Anders Remmer (a.k.a Dub Tractor) varmer op.

Husk at Kieran Hebden tit er god for div. mixes; tjek det seneste 2 timers set fra BBCs Radio 1 Essential.

(Hvis du kan lide artworket, bør du tjekke dette japanske site ud for at få en idé om tilblivelsen af coveret. Google Translate er din gode ven i dag).

Husk på d. 12. oktober: Det er nemlig datoen for hvornår det nye album Tarot Sport udgives, og samme dag spiller F*ck Buttons på Loppen.

Efter at have remixet “Sweet Love For Planet Earth” fra debutpladen Street Horrrsing, blev de to Bristol-gutter så glade for den legendariske Andrew Weatherall, at han har produceret hele Tarot Sport. Jeg har sniglyttet til flere af numrene på hypemachine og hørt resultatet. Nøgternt, groft og generaliserende sagt så har Weatherall sat pulserende beats til støjkollagerne, og resultatet er at numrene er meget mere tilgængelige og ekstremt dansabelt.

Lyt til myspace, eller se albumforeløberen Surf Solar her:

Klik her for at se den indsatte video.

Det lyder jo som Animal Collective har en overordentligt vellykket tirsdagsjammer med The Field.

Det allerbedste er at koncerten foregår på den helt rigtige scene, som sagt: Loppen. Det koster 100 dask. Der er ingen gyldige undskyldninger for ikke at dukke op næste mandag.