runehausner.dk

I dag kom spilleplanen for Roskilde Festivalen endelig! Se den her. Nu kan man granske de detaljer, hvis der liiige er et band man hørt omtalt, men endnu har til gode at tjekke ud, hvis det kan kiles ind i et typisk tætpresset program. Jeg vil her komme med mit bud på en anderledes dødsrute, som sikkert ikke passer til de fleste, men til gengæld udstedes der garanti for varieret, festlig og  alvorlig tour de force gennem småskæve genrer som dubstep, balkan, cumbia digital, shoegazer og meget mere.

Først lidt flere ord om programmet: Roskilde Festivalen undergår en række forandringer i disse år – også rent fysisk. Blandt andet decimeres festivalpladsen pga. en infam motorvejsudvidelse, så Vestsjællænderne kan sidde i kø i Hedehusene fremfor Holbæk. Denne disposition betyder at Astoria-scenen har måttet lade livet, hvilket jeg personligt synes er ærgerligt, da Astoria oftest havde et bredt udvalg af genrer og spændende bands.

Nuvel, med en scene mindre til at spendere alle pengene på kunne man forvente at den musikalske kvalitet ville styrkes på de andre scener, men dette synes ikke helt at være tilfældet. Nu hænger pris og kvalitet nødvendigvis ikke sammen, og det er heller ingen hemmelighed at 3-4 bands/artister scorer op til 80 % af det samlede beløb, der er brugt på bookings, men det endnu ikke-etablerede vækstlag, som Roskilde tidligere har mestret til perfektion halter igen i år.

At antallet af danske bands på festivalen er markant højere end tidligere burde ikke være lig med forringet kvalitet. Omvendt er den danske musikscene heller ikke bedre end tidligere. Denne disposition synes udelukkende at have sin årsag fra at Roskilde til stadighed satser mere og mere på det danske publikum fremfor det nordiske – og øvrige udenlandske publikum (denne opdeling giver mening i RF-sammenhænge). Og det synes en connoisseur/smartass som jeg er røv konservativt og ret så kedeligt. -Du kan sgu altid se Nephew, Kashmir,  Dizzy – uden dog at anfægte deres kvaliteter.

Nåmmen I gider alligevel ikke mit gnavne gammelfarvrøvl, så hop med i tidsmaskinen frem til torsdag d. 1 juli. Vi sidder i græsset foran UXO-bar i Agora K med knirkende lever efter nogle hårde warm-up dage nede ved badesøen. Pludselig udbryder en af os: “Nu skal vi op og høre noget musik. Det er jo derfor vi er her!”. Om det er dig eller mig er komplet ligegyldigt, for vi ved begge at de næste ca 80 timer kun handler om denne ene ting: At finde de svedigste koncerter og de koncertoplevelser som går over i festivals-annalerne.

På med solbrillen og i med ørepropperne for vi skal trave direkte til Serena-Manesh’s støjinferno. Hvis Oslo-bandet mod forventning skulle skuffe kan man altid stikke forbi Electrojuice-knægtene og tage en slapper udenfor teltet mens festivalpladsen kan tjekkes ud. Herfra skal vi noget så uventet som til Orange, og se When Saints Go Machine, der har fået det ærefulde hverv at åbne hovedscenen. Stort tillykke herfra! I backup til WSGM findes Efterklang, men det bliver kun for et kort visit inden turen går mod et tætpakket Cosmopol, hvor James Murphy og resten af LCD Soundsystem fester løs. Roska er så flink at overtage scenen bagefter, inden turen går mod Orange igen for at se aben – eller rettere gorillaen Damon Albarn og hans tegneserieband Gorillaz. Forhåbentligt spiller de nogle fede numre og hylder det brede ymeri, så længe de blot pakker Bamse-klonen Bobby Womack ned i en sæk og smider den i pishegnet inden. Mangler der rotationer i hofterne kan brasilianske Ceu levere varen, eller indie-kidsne nye darlings Wild Beasts skal få lov til at vise at de rent faktisk har lidt krymmel på måtten.

Fredag plejer at have et langt og stærkt program, men i år kan man sove længe efter nattens udskejelser på Promilleservice eller en anden lejrfest. (NOTE: Der er Foursquare brunch i Ovalen). Først kl. 17 smutter det udmærket Manchester-band Delphic på scenen, efterfulgt af nostalgitripperi til CV Jørgensens rolige stemme, som skylder lidt revanche efter en noget uinspireret omgang på Vega. Anderledes festligt bliver det med Boban I Marko Markovic Orkestar som rygtedes at kunne spænde balkanhornet helt vildt for. Herfra slås en sløje forbi britiske DJ UMBs bass-tung ghetto-tech, inden vi ankommer til de søde men svært støjende japanske skolepiger i Nisennenmondai, som jeg har store forhåbninger til. Nu er der indlagt spisepause, mens vi fucker Dirty Projectors og Them Crooked Vultures, for aftens næste band på Pavilion er discostøjrockerne fra Health, som med garanti bliver uhyggeligt fedt. Herefter skal der vælges: Skal der dumme elektronisk beats fra Tech N9ne og fransk mash-up Beat Torrent til benene eller skal verdens musikken på Cosmopol have en chance. Helt sikkert er det at jeg ikke skal til Den Sorte Skole: Mage til bøvet ølræbende bagstræberisk tågehornskoncept, hvor alle de fede læs skråler med hver gang genkendelighedens glæde banker på hos den sidste hjernecelle, som fx til riffet fra Smells Like Teen Spirit (jeg bemærker lige at Nirvana floppede eklatant da de spillede på RF), skal jeg lede helt til Skive for at finde. Det bliver helt sikkert fedt for dem, der kun sætter deres ben på Grøn og Orange, hyg jer. For mig er det en rungende tom bovlam fis (- skulle lige af med det).

De efterhånden trætte ører for ikke lov til at hvile sig om lørdagen. Vi skal tidligt op, men lægger blødt ud med Rumour Said Fire. Jeg har kun hørt enkelte numre, men mange snakker begejstret om deres countrypop, så en tur på langs ude foran teltet er vel ikke af vejen. Det samme er vel tilfældet med Kings of Convenience, hvor nørdikonet Erlend Øye nok skal charme løs, inden gode gamle punkmutti Patti Smith prædiker løs (velsagtens med seneste digtsamling i hånden), inden festen slippes fri med blogfavoritterne FM Belfast. Efterfølgende står vi overfor årets sværeste valg: Beach Houses sfæriske popharmonier eller det seneste New Order-projektet Bad Lieutenant. Mon ikke de gamle helte vinder?! Det gør de ret sikkert. Så er klokken 20, og det var ca. den dag.. Men skulle aften indeholde en tyskerfest, så lover Schlachthofofbronx, Matias Aguayo og Moderat godt. Alternativt spiller Titus Andronicus og Kellermensch ordentlig rockspade på Pavilion, mens Shantel spiller relativ poleret balkan på Grøn.

Mon ikke kroppen efterhånden trænger til hvile? Søndag plejer at være dagen med de uindfriede planer, og jeg har da ikke forventninger om at det bliver ret meget anderledes i år. Men hvis jeg kan hiev mig op ved hårrødderne, så spiller Nedry allerede kl.14 efterfulgt af Local Natives på Pavilion. Skal der et heavydrøn til at rasle knoglerne på plads i kroppen kan Killswitch Engage velsagtens klare ærterne. Derefter kan man grine hele vejen forbi Jack Johnson/Peter Pedal-jam, og hen til en af årets mest spændende øjeblikke: Ikonika vs Cooly G dubsteppens dronninger synes at supplere hinanden fortræffeligt. Afhoppere fiser formentligt til The National, men jeg snupper klassisk britrock fra Kasabian, inden jeg slår et uforpligtende sving forbi Pavement, som jeg aldrig helt har dyrket, men altid synes har været fine. Endelig er der ham den sære pinsekirkeprædikende Prince. Og ja, i mit univers er han langt mere prinsen af pop end MJ er konge af nogetsomhelst.

Men hey hey, det er ikke slut endnu: Der er stor cumbia-fest på Grøn hele smadrenatten lang. Jeg garanterer for at jeg fyrer den maks! Det er nemlig SÅ fedt at the godfather of cumbia, Russ Jones aka. Arriba La Cumbia, har samlet et hold, der afslutter årets festival med positive vibes, som forhåbentligt kan holde hele sommeren igennem, lige indtil spillestederne åbner dørene igen til efteråret..

Måske fandt du min dødsrute aldeles kedelig og triviel. Måske mærkelig eller arrogant. Det vil jeg lade være op til dig. Men jeg garanterer for at blandt mine anbefalinger ligger de oplevelser, som man ikke vidste at man skulle gå i ekstase over. Der bliver forhåbentligt mange store og gode øjeblikke på årets festival. Nu giver jeg ordet frit til kommentarer, og ønsker alle en fantastisk festival.

UPDATERET: På foranledning af Lars K Jensen fra Medieblogger har jeg plottet ruten for denne gennemgang ind i Google Maps. I alt over 20km travetur. No wonder man har ømme ben efter en uge på festival.

Vis Roskilde Festival 2010 på et større kort

Da Tricky udgav mesterværket Maxinquaye midt i 90′erne placerede han sig selv øverst på tronen som årtiets ukronede konge.

Sidenhen kom der flere gode plader, dog alle mere søgende og mindre formfuldendte, såsom Blowback og Angels With Dirty Faces. På disse albums vidste ingen helt hvor Tricky var på vej hen, så stemningen i luften (eller hashtågerne) omkring Tricky var ret latent. “Hvornår kommer der et nyt mesterværk?” spurgte alle.

De sidste 5 år har desværre været en længere omvej ind i en blindgyde, og det har set rigtigt sort ud undervejs for den evigt jointrygende Tricky-knægt. Nedturen kulminerede med det elektrorockede album Knowle West Boy, der mildest talt ikke ligefrem er hans paradedisciplin.

Men nu er der endelig godt nyt! For de 2.december udkommer  Tricky Meets South Rakkas Crew, der  er et remake af 10 numre fra Knowle West Boy, hvor Tricky sammen med duoen South Rakkas Crew har smidt numrene i gryden og krydret godt til med urban dancehall og en knivspids dub. Selv kalder han det for dubstep-dancehall, men det lyder mest som en omgang dancehall a la Major Lazer, om end det er noget mere poppet.

Det utrolige er at de 10 samme numre fungerer væsentligt bedre denne gang. Dancehall, dubstep og ragga klæder Tricky umiskendeligt meget bedre end elektrorock-lyden, omend det ikke er i nærheden af fortidens trip-hop meritter. Jeg har længe haft en våd drøm om at høre Tricky gå all in på dubstep, og dette er et skridt i den rigtige retning.. Et lille skridt.

Siden årtusindeskiftet har den elektroniske musik været iklædt føretrøjen på samtlige fronter. I en sådan grad at det på ingen måde giver mening at snakke om elektronisk musik som en homogen enhed. Subgenrer har man kunne høre pible frem af hvert et kælderværelsesvindue, hvis man da er gået en tur i byer som: London, Bristol, Manchester, New York, Detroit, Chicago, Sao Paolo, Berlin og Köln for bare at nævne få indflydelsesrige hotspots, og selv København er fornemt repræsenteret på det elektroniske verdenskort iform af blandt andre de herrer Trentemøller, Thomas Knak og Anders Remmer.

Introduktion

Dubstep er måske den mest iøjefaldende subgenre siden årtusindeskiftet, og har tiltrukket sig en broget fanskare fra house, rock, hiphop, rap og dance-miljøet. Om det er disse miljøer der påvirker dubstep eller omvendt skal her forblive usagt, men i dubstep genfindes elementer fra alle de nævnte genrer, hvilket naturligt nok er med til at afføde en række yderligere subgenrer.

I januar 2009 skrev jeg en anmeldelse om Distance på lydhoer.dk, hvor jeg mere detaljeret beskrev musikkens – og kulturens karakteristika. Find anmeldelsen her. Det er dælme god læsning, når jeg selv skal sige det..

Dette blogindlæg fungerer som oversigt/opslagsværk over de vigtigste kunstnere og begivenheder indenfor dubstep. Listen er langt fra komplet men blev til, idet jeg endnu ikke har set lignende oversigtsartikler. Enjoy reading!

Pionerne

Dubstep udspringer oprindeligt af uk garage-miljøet, og kan spores helt ned til pladebutikken og pladeselskabet Big Apple i Croydon i det sydlige London. Her arbejdede en fyr, der skulle blive dubsteps vigtigste motorer, Skream, sammen med sin bror Hijack og vennen Hatcha. Blandt de faste kunder i butikken var El-B, Loefah, Benga, Kode9, The Bug og Burial. Disse blev kernen der udviklede dubstep igennem de første anonyme år fra 2002-2005.

El-B tilskrives æren af at være den første der producerede dubstep, men har ellers ikke gjort meget væsen af sig.

Hatcha hostede Tempa Allstars Vol 1 i 2004, hvor første gang dubstep bruges officielt som genre, men termen dateres allerede tilbage i 2002, blandt andet af pioner-klubben FWD>> i London.

Kode9 startede pirat-radioen Rinse FM og blev hurtigt den vigtigste eksponent af dubstep. Senere startede han det bannerførende pladeselskab Hyperdub.

Digital Mystikz – duo bestående af Mala og Coki. Ejere af pladeselskabet DMZ, og er ophavsmænd til det jamaicanske islæt i dubstep. Resident Advisor kaldte DMZ sammen med FWD>> for de to vigtigste eksponenter i de tidlige år.

Genrer

Dubstep er i sig selv defineret ved en tung, synkoperet bas omkring 140 bpm, hvilket i sig selv er en meget lidt sigende definition. Dubstep udspringer af kombinationen mellem elektronisk dub og uk garage (eller blot garage) og kan være svært at skelne fra lignende genrer som 2-step, grime, bassline og uk funky. Senest er afarten wonky direkte udsprunget af dubstep. En enkelt artist, The Widdler, har anvendt clubstep om sig selv, men dette er ikke anerkendt.

Geografi

Dubstep har britiske rødder, og er primært centreret omkring det fattige syd-London. Sidenhen kom Bristol, Glasgow, Amsterdam og L.A. med på bølgen. Med internettets udbredelse er dubstep sidenhen blevet et globalt fænomen, og selv i Danmark findes der udøvende artister, bedst kendt er 2000F og JSL fra piratkollektivet OHOI!.

Labels

Hyperdub er stiftet af Steve Goodman aka. Kode9 og førende label indenfor dubstep, og huser bl.a. Burial, Cooly G, Joker og Zomby.

Planet Mu er ejet af gigantiske Virgin og huser ca 100 artister. Planet Mu bliver let overset selvom prominente navne som Benga, Milanese, Vex’d og Virus Syndicate er i stalden.

Tempa var med Dubstep Allstars serien med til at definere dubstepgenren, men havde allerede i 2000 udgivet Horsepower Productions hvis numre sidenhen er betegnet dubstep.

Tectonic er et Bristol-baseret label med bl.a. Aerial og Pinch.

Kraken Recordings er danmarks eneste label, der er specialiseret i dubstep og grime. Det varetages af drengene fra OHOI!, og har indtil videre udgivet 10 singler af høj standard.

Compilations

Her er de vigtigste dubstep-compilations, hvad enten du er novice eller erfaren lytter:

Dubstep Allstars vol 1-6: Her hvor lyden begynder. Vol 1-3 synes i dag kun interessante for samlere, mens da vol. 4-6 udkom var serien overhalet af de følgende compilations.

Tectonic Plates vol. 1 og vol. 2: Med Tectonic Plates vol.1 får dubstep det store gennembrud. En regulær milepæl.

200: Planet Mu-compilation fra 2007, der fint viser alsidigheden af det store label.

5 : 5 years of Hyperdub: Kode9 fejrer 5års jubilæum med denne compilation. Noget atypisk, men kendetegnende for Hyperdub, indeholder cd 1 de fremadskuende tracks, mens der gøres status for de 5 første år på cd 2.

Mary Anne Hobbs Presents: The Warrior Dubz, Evangeline og Wild Angels. BBC radioværtinden har med disse 3 compilations (og sit radioprogram) vist at dubstep langt fra kun er for drengene. Den yderst respekterede værtindes compilations følger udviklingen godt, og den seneste Wild Angels domineres af wonky.

In Search of Wonky (Part One & Two): Udgives af 14 tracks, et underselskab af boomkat. Før de to compilations udkom vidste ingen hvad wonky var, men det ændredes øjeblikkeligt. Udgivelserne fra 14 tracks er altid interessante; De har endvidere udgivet compilationen In Hypercolour, der beskrives som “Wonky’s uglier, ruder cousin..”.

Hovedværker

Her er en liste over de vigtigste udgivelser af solo-artister:

Burial – Untrue: Ekstremt filmisk og helstøbt album, der placerede Burial på toppen af alverdens årslister. Untrue er stærkt påvirket af både 2-step og garage.

Skream – Watch the Ride: At dette mixtape ender med at blive Skreams vigtigste udgivelse kan synes ironisk, men det fungerer glimrende som opsamling på hvad Skream har foretaget sig siden begyndelsen i 2002.

The Bug – London Zoo: Titlen kunne ikke være bedre, for med udgangspunkt i dubstep fremviser The Bug mangfoldigheden af dubstep, som global smeltedigle.

Benga – Diary of a Afro Warrior: Kommerciel – og bred succes, der har givet Benga samarbejder udenfor dubstep.

Podcasts, FM og TV

Du kan holde fingeren på pulsen og følge de nyeste tendenser i Mary Anne Hobbs BBC-radioprogram. Du kan høre gamle udsendelser – desværre ikke podcaste – men til gengæld se Mary Anne TV.

Vil du fodres med dubstep 24 timer i døgnet skal du stille ind på Dubstep FM. Oftest er det ret tungt, men det er altid direkte sendinger, hvilket er ret sejt. Kan hentes som podcast eller høres lige her i iTunes/Winamp.

SUB FM (lyt) spiller dubstep, grime, dub og wonky i et væk. Med mere end 2000 podcasts på lager burde du kunne stille de værste sult. Abonnér på podcast (direkte til iTunes).

Kan du ikke få nok så tjek Future Breaks FM. Desværre er det no future – det ugentlige podcast lukkede ned i starten af 2008. De gamle podcasts findes stadigvæk her (abonnér direkte i iTunes).

Endelig kan du stadig høre Rinse FM, som i dag ejes af Resident Advisor (som i dag også ejer klubben FWD>>), der også leverer et ugentligt podcast – dog ikke udelukkende forbeholdt dubstep.

Butikker

Glem alt om cd! Dubstep skal høres på vinyl og/eller mp3. Her er 3 gode netbutikker. Husk også altid at tjekke artisternes egen hjemmeside.

Boomkat er på alle faconer førende. Med et gigantisk katalog kan du vælge mellem mp3 (320 kbps) eller FLAC. – Findes det, findes det her.

Beatport er ved at udvide territorier, så dubstep kan også købes her. Er generelt dyrere end boomkat.

eMusic er en abonnementservice, hvor prisen på mp3-filer er ned til 2kr/stk. Stort single udvalg, dog næsten altid som VBR i kvaliteten ca. 180-240 kbps.

Vinyl: Lad det være sagt: jeg ved ikke meget om vinyl, udover at Boomkat ligger inde med et gigantisk katalog, så det er min bedste henvisning.

Hold øje med

Hvis du har tid, mod og lyst til mere end de allerede nævnte labels, podcasts, radioprogrammer og hjemmesider, så er det (altid) en god idé at følge Pitchfork.

For ekstremt læseværdige artikler på dansk(!) anbefales du at følge med i Ralf Christensens (twitter) skriverier i Information, der holder internationalt niveau – både hvad gælder sprog og indhold.

Endelig har blogosfæren uendeligt mange tilbud. Tjek fx. DataSapiens hvis du vil have det på dansk.

Husk altid kalenderen

Der er en masse dubstep rundt om i København! Du kan opleve dubstep på festivaller som Strøm og RAW, mens Kødboderne 18 og Vega Natklub ofte afholder dubstep-arrangementer.

Se her hvorledes det så ud da The Bug og Flowdan lagde Kødboderne 18 ned til Strøm i 2008.

Hold dig orienteret på AOK eller iBYEN. Vi ses derude!