Provokalorius har længe næret en vis skepsis overfor retstavningsordbogen: Den er for dårlig til at optage nye ord og for hurtig til at udfase de gamle i den anden ende. Det er med til at gøre sproget fattigt, ideforladt og farveløst. Derfor skrives den med småt. Derfor kaldes den for “stavning” og ikke “skrivning”, for hvem skal bestemme hvad og hvordan vi skriver? Det giver derimod god mening at opnå enighed om hvordan vi staver.

- Og slet ikke at undertajnede staver perfekt, har kommateringen i orden eller skriver så alle kan forstå. Stavning og komma beklager jeg naturligvis (næh). Det sidste er en præmis: Selvom vi mødes på internettet (med småt) og der er adgang for alle, så kan det sikkert sagtens være en indforstået fest. Til tider endda med fuldt overlæg!

Nåmmen (findes heller ikke i ret-stridningsordbogen) egentlig skulle dette indlæg handle om at jeg fandt en fantastisk app(likation), som netop vil holde liv i de uddøende (må det adjektiveres? sæføli ikke!) gloser. Hver dag kl.10 tikker dumper et forfordelt ord (“forfordelt” benyttes her i sin oprindelige betydning, eftersom jeg anskuer at ordene er blevet undsagt af dansk sprognævn (med småt)) ind i din inbox indboks indbakke, således at du lige (pleonastisk sløseri) kan teste afprøve om ordet kan give en sms, samtale eller (e-)mail  (skulle jeg hellere bruge tekstbesked, konversation og brev?) en distinkt betydning, et swung (findes heller ikke i retskidningsordbogen) eller fremhæve en bestemt pointe.

Det er ikke for at være en gebommerlig dorsk ord-lazaron, en sprogets døgenigt eller forsorpen lingvistisk charlatan. Det virker bare ude af trit med tiden. Min tid forstås. Det er at sammenligne med dressur: Det er sikkert ganske yndefuldt i en aristokratisk verden men kors i røven hvor det kedeligt! Så hellere galopere hen over prærien på en vild hest med ordsalver i skriveren og frihed til bogstavelig (literally!) udfoldelse.

Det er såre simpelt. På trods af sprogets fordærv forstår vi stadigvæk hinanden. Og når vi ikke forstår hinanden, så afkræves en uddybende forklaring. Wauw (et onomatopoietikon, der skal illustrere en vis sarkasme og harme over, hvor ikke-intellektuel denne debat i grunden er). Har du nogensinde overværet en samtale mellem en murer og en overlæge? De taler overhovedet ikke samme sprog, men utrolig forstår de hinanden(s sprog), fordi vi faktisk besidder ret kompentente sprogkundskaber.

Til gengæld: I følge artiklen vil “barbitursyre” helt sikkert udfases. Jeg forestiller mig allerede følgende situation på apoteket: 

barbitursyre og dermed barbiturater findes ikke længere

Fru Jensen: Hvad er dette Fenemal for noget?

Farmakonomen:  Fenemal indeholder et stof som i følge dansk sprognævn er ophørt med at eksistere, men som nok skal  berolige Dem så De kan sove, Fru Jensen.

Kemikerne skal vist på overarbejde..

Ufattelig nok har man til gengæld tilladt uskønt fordærv indenfor stavning. Håbløse ord som majonæse, kognak og Svejts er umanerligt fornedrende måder at stave aldeles udmærkede danske ord på, men den diskussion gemmes til en anden gang..

screen dump fra youtube.com/movies

Umiddelbart var den mest interessante film Yuri Gagarin-hyldesten First Orbit.

Klik her for at se den indsatte video.

Så kan man bruge en søndag på det..

Det er ikke en smal sag at lave blogposts med billeder, for jeg er ikke særlig god til at tage billeder; faktisk ret dårlig. Men mit kamera er heller ikke specielt godt; det er faktisk ret lousy.

Opgaven er dog ikke fuldført komplet. For jeg kopieret et indlæg som jeg faldt over andetsteds på nettet (Selv om kilden oprindeligt stammer fra DailyMail). Men jeg har opsøgt min fobi, hvilket man altid skal roses for. Ligesom man altid skal roses når det handler om puddelhunde.

No. 1 Fairy Poodle

Behøves jeg at nævne at den særdeles fine kunst Poodle Arts (særdeles fin kunst skrives med stort og fed) oprinder fra de forenede amerikanske stater (særdeles ufine forenede stater skrives med småt)?

Fotograf Ren Netherland udtaler:  ”One of the reasons I love my job is because I love animals so much. I much prefer working with them than people.” - Det har manden svært ret i. Især fordi han fotograferre vinder-pudlen af disse Poodle Arts-konkurrencer. En hurtig kavalkade af Poodle Doodles kommer nedenfor.

Det er utaknemmeligt at skulle vælge blandt sine børn, men jeg tror min favorit er No. 2 Rubber Duck Poodle. Hvilken er din favorit?

No. 2 Rubber Duck Poodle

No. 3 OctoPoodle

No.4 Spring Garden Poodle

No. 5 Hoorsey Poodle

No. 6 Camel Poodle (fordi det er en parafrase af cigaretpakken)

No. 7 Paradise Bird Poodle (Point for rævfjer)

No. 8 Sphinx Poodle

No. 9 Dragon Poodle

No. 10 Magnolia Poodle

No. 11 My Little Poodle

No. 12 Teenage Mutant Ninja Poodle

No. 13 (Prize winning) Hen Poodle

No. 14 Clown Poodle

No. 15 Buffalo Poodle

No. 16 Quaterback Poodle

No. 17 Jack Sparrow Poodle

No. 18 Joker Poodle

No. 19 Something's Really Fishy Poodle

No. 20 Eagle Poodle

No. 21 Bison Poodle

Jeg tog kokosnødden op i hånden og hakkede med en tordenguds kraft løs på skallen, men der skete ikke en skid. Jo altså, jeg fik ridset mit nyslebne køkkenbord og hakket mig selv i hånden en gang, men kokosnødden viste ingen måde træthedstegn.
Jeg måtte altså se mig slået i første omgang. Og som denne uselvstændige skabning fra det 21. århundrede som jeg er, gik jeg i træning på nettet. Jeg slog op på wikipedia – dette sites orakelstatus må ganske givet have uafhængige beretninger til hvorledes udfaldet af dysten mellem menneske og kokosnød kan ende til menneskets (min) fordel.
Jeg læste:”Kokospalmen (Cocos nucifera) er en kystelskende fjerpalme, hvis frugt kaldes kokosnødder. Den er den eneste art i slægten Cocos.”
Kystelskende fjerpalme – damn! Ikke bare er den totalt ligeglad med mine adeles latterlige forsøg på at knuse dens nød smukke ydre. Den dufter ligefrem af eksotiske stillehavsøer iklædt bastskørt og volumiøse påfuglefjer. Hvis man holder den op til øret kan på konkylær vis stadig høre bølgeskvulpene fra de evige sandstrande. Tilmed er kokospalmen så suveræn at evolutionære afarter er den underordnet. Denne nød er med andre ord et rovdyr uden naturlige fjender. En stopklods i fødekæden. Muligvis biodiversitetens aller ypperste skabning.
En tanke strejfede mit sind, nemlig at tage kokosnødden med hjem til mine forældre til juleaften og dekapitere kokosnødden på hugblokken med en forhammer. Men tanken kom jeg lige så hurtigt fra igen. Det ville nemlig også være et nederlag og et anslag mod min ringe statur som mandsling: Jeg, 30 år, (bedste)borger i Velfærdssamfundet, der end ikke kan knuse en simpelhed som en kokosnød.
Det er en lidt spøjs verden vi lever i. For jeg ved at der i den græske mytologi er 2 krigsguder. Den ene, Ares, står for den brutale rå vold og kræftudøvelse, mens der på den anden side findes den kalkulerende og kløgtige kamp, (personificeret ved Ares egen søster, Athene), som nødvendigvis må tilstræbes hvis modstanderen synes for stærk. Men jeg ved ikke hvordan man flækker en kokosnød!
Det er ikke svært at drage en analogi til de græske supertænkere. Jeg – den underlegne på råstyrke – må finde alternative og kløgtige modtræk, hvis kokosnødden skal lide sit endeligt.
Med devicen: ‘Ingen kæde er stærkere end sit svageste led’ begyndte jeg at lede efter de svageste punkter på nødden. Og tydelige er de. De tre ‘stilkeårer’, som forsynede kokosnødden med næring, energi og vand, da den stadig dinglede på kokospalmen (enfame kystelskende fjerskabning).
Til min glædelige overraskelse blev anden omgang vundet nemt. Det var tæt på teknisk knock-out. Ved simpelthen at mase skruetrækkeren hårdt igennem kokosnødskallens absolut svageste punkt, kunne jeg triumferende hæve armene og danse over i mit ringhjørne.

Det varede heller ikke længe inden kokosnødden opgav kampens tredie omgang. Min operation med saven var alligevel for råt men samtidig for listigt til kokosnødden kunne parere mine dødbringende stød. En genialitet, intet mindre.

Voila. Kampen var kæmpet til ende. Kokosnødden med al dens pomp og pragt måtte til sidst give fortabt for industrisamfundets fremmeste teknologi. I fuldendt blodrus fortærede jeg som en ødselsædende grib kokosnøddens fantastiske indre. Dette sødmefyldte hvide guld, som knasker sprødt mellem tænderne.
Undervurder slet ikke urinstinktet. Det er ren endorphinrus. Denne holmgang med kokosnødden som på lykkesagligste vis faldt sejrrigt ud er et egoboost af oplympiske dimensioner. Hvad ville derfor være mere korrekt end at triumfere med sit offer og iføre sig dennes pomp og pragt for en sådan tvekamp?

Har for første gang siden jeg flyttede hjemmefra spist en bakke leverpostej op. Af pligt. Har spist 8 klappere og stadigvæk er jeg sulten.

Lorte ordsprog!

Det kan man vist alligevel godt kalde mit påståede tilløb til bloggeri for.

Ligesom jeg gik i stå i går: Der skulle jeg nemlig mødes med Saugmann og Nicho på Riesen. Havde taget overtøj på og gloede på mine nøgler. Der manglede een. – Min cykelnøgle! Damn, jeg havde endda selv repareret på min cykel hjemme hos mine forældre i sidste weekend, og havde altså glemt at den stadig befinder sig trygt i provinsen. Derfor gik jeg i stå i går.

Som med cykel ligeså med blog – man skal have en nøgle. Men vigtigere: noget at stikke nøglen ind i og låse op. Har jeg überhaupt et interessant ord at blafre med?

Jeg lader de ynkelige ord stå indtil næste gang jeg finder på at spejle mig i det elektroniske ocean.

For det første: Jeg kan ligeså godt være ærlig: Navnet er planket fra DR Update, ganske uoriginalt. Men hvem faen kalder noget for Rune/DR Update? Det gør kun folk som hedder Rune, og folk som hedder Rune, der med halve tømmermænd ikke lige ved hvordan dælen en blog får et visionært, spændende og slagkraftigt navn.. Tænker at konceptudviklerne på DR har ramt et tilsvarende kunstnerisk lavpunkt. Derfor tager jeg en hurtig konsekvens heraf og “rebrander” bloggen snartest.

For det andet, og som naturlig konsekvens af det første: Hvorfor så ikke update Rune Update i dag?! Det lyder da også kvikt for selv det langsomste lys i lagkagen. Heldigvis kommer den der ager med stude også frem, og hvis vognlæsset nu er godt pakket med shevy, et par flasker rødvin og en helvedets masse lækker musik, så skal vi nok pimpe vinen mens vi pimper Rune Update, så den er ganske ukendelig med en masse eyecandy og smarte features.
For det tredie, og ganske vist i forlængelse af det andet: Hvad skal denne blog så handle om? For den skarpsindige, hurtige pop-journalist er svaret selvsagt “Rune”. Hvad er “Rune” så for en størrelse (ud over mine 1,86 m og 43″ i sko)? Joo.. Når jeg lever – og ikke blot er i live – handler drejer det sig mest om (i vilkårlig rækkefølge:) musik, koncerter, litteratur, venner, kultur, københavnerliv, excentrisk hurlumhejeri, underfundig tænkeboksning, indigneret tænkeboksning og endelig lidt (computer)nørderi.

-Men kan man virkelig holde nogle interesserede herom? Tjaa.. Det ved jeg nu ikke, men nærer heller ikke forventninger om at alle vil finde bloggen interessant. Hvis der blot er en enkelt som i ny og næ finder noget interessant, så er succeskriteriet opfyldt for mig. Mest af alt vil nemlig skrive denne blog for min egen skyld. Næstmest for mine venner, socialt relaterede af forskellig art og måske også min families skyld.

Det sværeste punkt ved at blogge er helt klart at holde bloggen anstændigt opdateret. Min målsætning er at opdatere den mindst en gang om ugen. Det er – i blog sammenhæng – faktisk ganske ofte, men indlæggene vil selvsagt være af varierende længe og mentalt lix-tal, så mon ikke jeg kan opfylde den målsætning.

Hvis du ikke allerede har surfet videre til heste-nettet eller lignende sites, skal det da endelig bemærkes at du altid er velkommen til at smide en hilsen, kommentar eller kritisk røst. Så vil jeg med glæde kommentere herpå.

All yours, enur