Her kommer lige lidt uforskammet reklame for mine venner i White Ocean, der nemlig har været en tur i Viktoria Studio, hvilket der er kommet følgende to optagelser ud af.
Lonely Song
Mildred
white ocean – mildred
White Ocean
Jeg kan rigtigt godt lide begge numre, som jeg først og fremmest finder enormt behagelige at lytte til. Lonely Song er sådan et nummer man hører i bilradioen, mens man kører igennem det danske landskab og bare lader sit sind drive afsted.
Mildred er til gengæld en meget fin og poetisk lille størrelse, og som faktisk bygger på en ægte fortælling fra den norske forsanger Christers barndomshjem.
“There is a picture of five sisters, hangs on the wall in my house, and in the middle a girl dressed in white, the others are dressed in black, black as the night” indledes den underspillede fortælling i Mildred. Man fornemmer noget uheldssvangert.
Jeg skal ikke afsløre hvad der er hændt, det må man lytte sig frem til. Jeg kan dog afsløre at både den ordknappe facon og sparsomme instrumentering, som går igen på mange af White Ocean’s numre, bærer tydeligt præg af Christers norske oprindelse. Jeg kalder det ødegårdsrock..



