Koncertkalenderen for efteråret 2011.

Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted..

Jeps, der har ikke meget aktivitet her i blogland sommeren igennem. For jeg har ikke været i nærheden af computeren… Arh, det er løgn, men hvis jeg undskylder med at jeg har været til festivaler og koncerter hele sommeren igennem, når jeg har haft arbejdsfri, så er det ikke meget forkert.

Flere læsere – eller i hvert fald nogle stykker – har beklaget sig over at jeg ikke lavede en koncertkalender i foråret. Ligesom jeg ikke har holdt koncertkalenderen-widget’en opdateret. Den slags beklagelser kan jeg ikke leve med, så det bliver der nu rettet op på igen med nedenstående koncertliste, der løber fra september og frem til årsskiftet. Derudover kan det vældigt godt betale sig at socialisere med hverandre på KNCRTKLNDRN KBNHVN på facebook.




Efterårskoncertsæsonen 2011 er ganske varieret og fyldt med mange farverige navne. De helt store begivenheder er dog svagt repræsenteret. Eksempelvis kunne meget tyde på at Smashing Pumpkins anno 2011 er en halvsløj affære..

Personligt ser jeg uhyre meget frem til freakfolkerne i Akron/Family, som jeg så på Roskilde Festivalen for nogle år siden. Det bliver rigtigt herligt. Men den helt sygelige begejstning har jeg for islandske Apparat Organ Quartet, der lægger i kakkelovnen til et ordentligt kalas. De dansable krautede instrumentalnumre minder velsagtens mest om de canadiske husfavoritter i Shout Out Out Out Out. Tjek videoen ud; der skulle gerne komme smæk på live.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

About Rune

Velkommen til min personlige blog. Her kan man forvente at finde ny progressiv musik og små teknologiske mirakler, som du bør pimpe din musiksamling med. Altsammen for at forbedre din musikalske bevidsthed. Opstarter af unoder.com. Følg også min kvidren på twitter.
This entry was posted in Musik and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.
  • Peter Solak

    Det der Nissebal. Er det turneen med den ældgamle plade eller er de ude og spille nyt materiale?
    Peter

  • Anonym

    Det er reunionturné..