Det er edder skisme koldt i øjeblikket… Men det hele er lidt koldere på Island, der er hårdt ramt af den økonomiske nedtur. ”Ja ja, det er islændingenes egen skyld. De har levet over evne mens der var gode tider, så nu kan de betale prisen..” Arrh, nu lige ro på. De fleste islændinge har sikkert haft det ganske udmærket mens det gik godt, men det er svært at beskylde den almene befolkning at nogle grådige nordatlantiske hajer har svømmet i overophedede farvande. Nu synes tiden umådeligt hård for det isolerede samfund, der ikke levnes mange muligheder for at komme let henover krisen.
Så der lyde en stille opfordring herfra om at støtte alle de islændinge du nu en gang har mulighed for – uden landsindsamlinger på DR. Du kan starte med stikke ned til Nordatlantens Brygge på Christianshavn d. 5 marts, og opleve FM Belfast og Retro Stefson.
FM Belfast lærte jeg at kende da shevy bloggede om deres samarbejde med Kasper Bjørke, og sidenhen har jeg ikke andet end kunnet elske de kitschede øboers pastiche af electro, pop og eurodance. Rygterne om FM Belfasts koncerter er også nået helt herned efter optrædener på Iceland Airwaves i 2008 og 2009, hvor seismologerne undrede sig over den manglende eruption trods hæftige rystelser af undergrunden.. Der er altså lagt i vulkanen til en et ordentligt skrald powerelectro, der i charme og kaos ikke lander langt fra Sugarcubes. Tjek selv!
Retro Stefson er nye i mine ører, men bestemt et lyt værd. Selv skriver de på myspace: Retro Stefson are the “pop” in your popcorn and the “smooth” in your smoothie. I denne lille video er associationerne rettet mod Madness..
Der er med andre ord lagt op til et brag af et konfettibal, stive islændinge og store sjusser – inklusiv afterparty på Jolene, med Dj-sets af begge bands.. Køb din billet allerede nu!
Arrangørerne Slice of Ice har et erklæret mål om udbredelse af islandsk musik i København. De starter et fornuftigt sted. I den sammenhæng vil jeg lige genopfriske at den kvalitetsbevidste pladebiks 12 tonar skam endnu eksisterer på nettet med sublimt udvalg oppe nordfra.
Endelig synes jeg du skal drible over på I’mtheInternet, hvis du ikke kan få nok af Island. Thor har tjek på øens toner, og giver med garanti de helt rigtige tips, hvis du har planer om at tage til Iceland Airwaves og danse på vulkaner..



Add your comment below, or trackback from your own site.
Subscribe to these comments.
Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.
You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>