Jeg elsker David Bowie. Det har jeg gjort i rigtigt mange år efterhånden, og ligesom alle andre Bowiefans er perioden fra 80-89 hans absolutte kunstneriske lavpunkt. Heldigvis kan det kunstneriske udfald kan nemt negligeres, omend jeg lige vil dele denne kindhest med jer. Jeg læste om anekdoten i Bowie-biografien Station til Station, der varmt kan anbefales til alle Bowie-interesserede.
Digteren Michael Strunge var ligeledes stor fan af Bowie, og lod sig påvirke utroligt meget af Bowies tekster fra de tidlige år. Så meget, at inden han overhovedet havde fået udgivet sin første digtsamling Livets Hastighed, havde syslet med at få Bowies tekster udgivet på dansk. Det blev dog aldrig til noget, da ingen forlag ville udgive digte henvendt til rockentusiaster. I stedet blev Strunges debut opkaldt efter en Bowie-sang, og på fribladet stod det legendariske omkvæd fra Changes: Turn and face the strange.
Nuvel, Strunge fulgte ikke med Bowie, da han udskiftede The Thin White Duke med de pastelfarvede suits, og pludselig sang duetter med skrækikonet over dem alle Tina Turner. Det var en rasende men veloplagt Strunge, der anmeldte Bowies koncert på Nya Ullevi d. 10. juni 1983 i P1, og han sang følgende på klassikeren Life On Mars?:
Og det var Sveriges torturerede kystAt Mickey Mouse er vokset til en koNu strejker arbejderne for berømmelseNår Bowie er til salg igen.Se fansene i deres tusindtalshorderFra København til Stockholms skærgårdBowies bedste hits er ud over alle grænserFor min moder, min hund og min klovn.Men sangene er en nedslående kedsomhedFor jeg sang den ti gange eller mereDe er ved at blive sunget igenDa jeg be'r dig om igen at stille ind.
Til alt held fandt Bowie sig selv igen, og har sidenhen lavet nogle forrygende plader, hvor Heathen er en personlig favorit. Jeg ser frem til at høre nyt fra Bowie, der efterhånden har holdt en længere pause siden han gennemgik en hjerteoperation og efterfølgende aflyste bl.a. koncerten på Roskilde i 2004.
