Man troede aldrig det ville ske, men nu er kassettebåndet altså på vej tilbage. Det nemt salaterende format blev allemandseje omkring 1970, hvis revolutionerede feature bestod i at man kunne spole ind i et nummer og snart efter kunne man optage sine egne mixtapes, hvilket var en større videnskab – tænk blot på musiknørden Rob i Hornbys High Fidelity. Kassettebåndet slog dog aldrig vinylpladerne ud af markedet på grund af den ofte forfærdelige lydkvalitet.
Igennem det seneste års tid har jeg flere steder set, at der udgives hyppigere i kassetteformat. Det har som oftest været via diverse artisters hjemmesider, og indtil videre har det mest kunne anses for et kuriosum.
Men i det seneste nyhedsbrev fra Boomkat annonceres der for en kassette-udgivelse af Jackson “Tapes” Baileys seneste projekt Compuriddims. Bevares, der er kun 100 kopier på lager (så vær hurtig). Genren er elektronisk dub/dubstep, hvor der i forvejen tilstræbes en nedslidt (8-bit) digital lyd, og her klæder kassettebåndet skam formatet fint.
Spørgsmålet er om en sådan udgivelse kan få andre til at følge efter. Hvis en større dubstep artist (fx. Burial ) udelukkende ville udgive sit næste album på kassette ville trenden muligvis udbredes, men indtil videre vil det være forbeholdt de få. Kassettebåndet har ingen nævneværdig berettigelse i dag (udover at man kunne høre numrene baglæns, hvis man spolede med tonehovedet på båndspolen), hvor det digitale format opfylde de samme funktioner – udover retro-faktoren, men den er også svær at hamle op med..
Det er edder skisme koldt i øjeblikket… Men det hele er lidt koldere på Island, der er hårdt ramt af den økonomiske nedtur. ”Ja ja, det er islændingenes egen skyld. De har levet over evne mens der var gode tider, så nu kan de betale prisen..” Arrh, nu lige ro på. De fleste islændinge har sikkert haft det ganske udmærket mens det gik godt, men det er svært at beskylde den almene befolkning at nogle grådige nordatlantiske hajer har svømmet i overophedede farvande. Nu synes tiden umådeligt hård for det isolerede samfund, der ikke levnes mange muligheder for at komme let henover krisen.
Så der lyde en stille opfordring herfra om at støtte alle de islændinge du nu en gang har mulighed for – uden landsindsamlinger på DR. Du kan starte med stikke ned til Nordatlantens Brygge på Christianshavn d. 5 marts, og opleve FM Belfast og Retro Stefson.
FM Belfast lærte jeg at kende da shevy bloggede om deres samarbejde med Kasper Bjørke, og sidenhen har jeg ikke andet end kunnet elske de kitschede øboers pastiche af electro, pop og eurodance. Rygterne om FM Belfasts koncerter er også nået helt herned efter optrædener på Iceland Airwaves i 2008 og 2009, hvor seismologerne undrede sig over den manglende eruption trods hæftige rystelser af undergrunden.. Der er altså lagt i vulkanen til en et ordentligt skrald powerelectro, der i charme og kaos ikke lander langt fra Sugarcubes. Tjek selv!
Retro Stefson er nye i mine ører, men bestemt et lyt værd. Selv skriver de på myspace: Retro Stefson are the “pop” in your popcorn and the “smooth” in your smoothie. I denne lille video er associationerne rettet mod Madness..
Der er med andre ord lagt op til et brag af et konfettibal, stive islændinge og store sjusser – inklusiv afterparty på Jolene, med Dj-sets af begge bands.. Køb din billet allerede nu!
Arrangørerne Slice of Ice har et erklæret mål om udbredelse af islandsk musik i København. De starter et fornuftigt sted. I den sammenhæng vil jeg lige genopfriske at den kvalitetsbevidste pladebiks 12 tonar skam endnu eksisterer på nettet med sublimt udvalg oppe nordfra.
Endelig synes jeg du skal drible over på I’mtheInternet, hvis du ikke kan få nok af Island. Thor har tjek på øens toner, og giver med garanti de helt rigtige tips, hvis du har planer om at tage til Iceland Airwaves og danse på vulkaner..
Når man siger Four Tet mener man i virkeligheden Kieran Hebden. Så enkelt er det. Kieran Hebden er ude med nye kærlighedserklæringer til alle electronica freaks på “There Is Love In You”, der er titlen på det nye album; det første regulære siden Everything Ecstatic fra 2005.
Efter at have ud givet et remixalbum, en EP, et DJ-kicks og 4 plader med jazztrommeslageren Steve Reid (med hvilken han blandt andet besøgte Roskilde Festivalen med i 2005 – men se især fællesprojektet Tongues) har Kieran Hebden atter fået smag for at blande jazz og electronica, som han kan på sin helt særegen måde.
Jeg gider ikke en gang bruge tid på at overbevise dig om, at du skal erhverve dig denne plade. Det er simpelthen for åbenlyst en nødvendighed. – Jeg vil hellere fokusere på at han gæster Loppen d. 8.april, og nøøøj, hvor jeg glæder mig! Så er det tilmed ret billigt, og Anders Remmer (a.k.a Dub Tractor) varmer op.
Husk at Kieran Hebden tit er god for div. mixes; tjek det seneste 2 timers set fra BBCs Radio 1 Essential.
(Hvis du kan lide artworket, bør du tjekke dette japanske site ud for at få en idé om tilblivelsen af coveret. Google Translate er din gode ven i dag).
The Hype Machine lever til fulde op til sit navn. I al enkelthed er The Hype Machine musikbloggenes “google”: Altså en søgemaskine, der formidler alverdens musik fra små og store musikblogs ved at man kan streame musikken direkte fra sitet, hvilket eks. er nyttigt hvis du skal tjekke en ny plade ud (oftest nogle numre) inden den udkommer i DK. Hype Machine synes især godt til at finde obskure remixes.
Hype Machine har netop offentliggjort en top 50 over sidste års mest hypede artister. Listen er blevet til på baggrund af hvor mange sange den enkeltes kunstner/band har været posteret de blogs, som Hype Machine henter data fra. Det er et udmærket kvantitativt mål.
Dernæst findes en top 50 over de bedste albums i 2009. Denne liste er rigtig interessant, da den er opgjort på baggrund af top 10-lister fra 550 forskellige trendsættende blogs. Dette er vel nok det bedste billede af hvad der rykker blandt musikelskere på nettet. Man kan nemlig forvente at jo højere placering des mere omtale har pladen fået. Døgnfluer og på forhånd hypede albums forstyrrer muligvis billedet. Med visse forbehold tilsniger jeg nu at kalde dette for et kvalitativt mål for årets bedste albums. Spændende læsning er det i hvert fald.
Som bonus service kan man streame alle top 50 albums i fuld længde!
Jeg er en af dem der noget kritisk overfor politiet. Ligesom jeg er kritisk overfor politikere, domstolene og journalister.
Det er nu af et godt hjerte at jeg forholder mig kritisk – og ikke kun fordi jeg er et brokkehoved. Det er vigtigt at landets tredelte magt (her inkl. den 4.) konstant stilles til revision, da det er en essentiel forudsætning for et sundt demokrati (jeg havde håbet på at jeg kunne undgå ordet, og nu brugte jeg det allerede..).
De seneste dages Bella-ballade har desværre vist hvor galt det er løbet af sporet. Politiets præventive anholdelser af klimaaktivister, fordi politiet mener at aktivisterne potentielt kan finde på at overtræde loven, er det mest grosteske eksempel på hvorledes politistaten Danmark er en realitet. Synes jeg kan genkende den slags anholdelser fra en film, der handler om en meget fjern fremtid.
Først tæves kællingen ud af Nørrebroborgerne og de autonome (altid undret mig over at autonom skulle være et skældsord..) i Ungdomshuset, så tæves Christianitterne og pusherne ud af Christiania, så gennemtæves civilt ulydige demonstranter og nogle afviste Irakere ved Brorsons Kirken og nu skal hele verden altså se, hvor gode vi i Danmark er til det dersens demokrati, som nationen solede sig i under Muhammedkrisen, ved at tæve alverdens klimaaktivister.
Venligst lånt fra Camilla Brodersen
Danmarks renomé som et socialt, åbent land med plads til mangfoldighed er efterhånden ret svært at genkende, og så længe justistministeren hedder enten Lene eller Brian, der glædeligt giver politiet vidtstrækte beføjelser, ændres der ikke på dette faktum. Her er blot et lille udpluk af de beføjelser som politiet har fået siden systemskiftet i 2001: videoovervågning, peberspray, mulighed for visitationszoner, de pansrede Hollændervogne, ransagninger uden dommerkendelse, aflytning uden dommerkendelse og senest vandkanoner og præventive anholdelser. – For ikke at nævne maskeringsforbud og strengere straffe til aktivisterne.
Jeg vil ikke belære om hvorfor civil ulydighed kan være en nødvendighed. Det er der mange der er bedre til end jeg: fx Lillelos. Jeg vil opfordre alle til at læse denne leder fra Information, for at fastslå at demokratiet rent faktisk har det svært.
Glædelig jul.
Da Tricky udgav mesterværket Maxinquaye midt i 90′erne placerede han sig selv øverst på tronen som årtiets ukronede konge.
Sidenhen kom der flere gode plader, dog alle mere søgende og mindre formfuldendte, såsom Blowback og Angels With Dirty Faces. På disse albums vidste ingen helt hvor Tricky var på vej hen, så stemningen i luften (eller hashtågerne) omkring Tricky var ret latent. “Hvornår kommer der et nyt mesterværk?” spurgte alle.
Tricky blæser nye røgringe
De sidste 5 år har desværre været en længere omvej ind i en blindgyde, og det har set rigtigt sort ud undervejs for den evigt jointrygende Tricky-knægt. Nedturen kulminerede med det elektrorockede album Knowle West Boy, der mildest talt ikke ligefrem er hans paradedisciplin.
Men nu er der endelig godt nyt! For de 2.december udkommer Tricky Meets South Rakkas Crew, der er et remake af 10 numre fra Knowle West Boy, hvor Tricky sammen med duoen South Rakkas Crew har smidt numrene i gryden og krydret godt til med urban dancehall og en knivspids dub. Selv kalder han det for dubstep-dancehall, men det lyder mest som en omgang dancehall a la Major Lazer, om end det er noget mere poppet.
Det utrolige er at de 10 samme numre fungerer væsentligt bedre denne gang. Dancehall, dubstep og ragga klæder Tricky umiskendeligt meget bedre end elektrorock-lyden, omend det ikke er i nærheden af fortidens trip-hop meritter. Jeg har længe haft en våd drøm om at høre Tricky gå all in på dubstep, og dette er et skridt i den rigtige retning.. Et lille skridt.
Coveret til "Tricky Meets South Rakkas Crew"
Her er et par kulørte anbefalinger som jeg vil dele med jer: Small Black og Neon Indian. Begge bands er fra Brooklyn, hvor den musikalske smeltedigle i øjeblikket er rødglødende, og hvis indånder man dampene fra kogekarrene risikerer man at opleve kaskader af psykedeliske trips. Alverdens genrer hakkes i stumper og stykker, og hældes i gryden uden nogen form for pli eller æresfrygt. Her findes der ingen integrationsproblemer.
Dette vældige genremix giver også anmelderne sved på panden, og nye fjollede, omend opfindsomme, mærkater påklistres med det formål at vise lytteren at anmelderen skam godt kan distingvere imellem forskellige bands. Senest har jeg fx. hørt Hypnagogic Pop, Shitgaze og Dreamwave brugt om 3 Brooklyn-bands, der lyder nogenlunde ens. Nu har Chillwave og Glo-fi sørme også set dagens lys, og minder faktisk en del om de forrige..
Uden de store armbevægelser spiller Small Black farverig, psykedelisk og skramlende lo-fi pop med labre 80′er synths, effektfuld trommebox, knasende vokal mens guitaren har en art ”8-bit”-effekt på distortionpedalen. Det knitrer som slikpapir og knaser sødt som en sukkerknald. Jo, det giver associationer til at spise slik med det glitrende papir på under de blinkende kulørte lamper, mens øret er holdt helt op til transistoren og blodet prikker på øjnelågene. Lyt selv en gang:
Small Black – Weird Machines
Næsten uden brug af guitar formår Neon Indian stadigvæk at spille sløset lo-fi psych-pop, samtidig med at numrene svæver drømmende og let groggy ud i synthens trakterede toner. Det er meget 80′er nostalgisk, dog uden at blive plat. Hør et eksempel herpå:
Neon Indian – Deadbeat Summer
De to bands har utroligt mange lighedspunkter udover det håndgribelige at de er begge duoer fra Brooklyn. De dyrker den gode, frivole melodi, der spiller med en smittende – og excentrisk glæde. Referencerne er i orden, og der rapses fra alt og alle: blid psykedelisk pop fra 6-70′erne, over corny electropop og New Wave fra 80′erne til 90′ernes shoegaze. Produktionen er rå, skramlet og numrene lyder som at de er indspillet direkte på kasette-bånd. Below-fi!
Efter min bedste overbevisning kunne man nøjes med at proppe alle disse Brooklyn-bands og Brooklyn-genrer ned i kassen med mærkaten Sound of Brooklyn. I det øjeblik fokus rykker væk fra Brooklyns storhedsperiode her sidst i 00′erne, vil ingen længere kunne skelne disse genrer fra hinanden. Hvem kan det egentligt i dag?
- Jeg smider Small Black og Neon Indian ned i Sound of Brooklyn-kassen. Ned til andre af tidens unikke bands som: Animal Collective, TV On The Radio, Gang Gang Dance, Black Dice og MGMT.
Covers af Neon Indian og Small Black
Siden årtusindeskiftet har den elektroniske musik været iklædt føretrøjen på samtlige fronter. I en sådan grad at det på ingen måde giver mening at snakke om elektronisk musik som en homogen enhed. Subgenrer har man kunne høre pible frem af hvert et kælderværelsesvindue, hvis man da er gået en tur i byer som: London, Bristol, Manchester, New York, Detroit, Chicago, Sao Paolo, Berlin og Köln for bare at nævne få indflydelsesrige hotspots, og selv København er fornemt repræsenteret på det elektroniske verdenskort iform af blandt andre de herrer Trentemøller, Thomas Knak og Anders Remmer.
Introduktion
Dubstep er måske den mest iøjefaldende subgenre siden årtusindeskiftet, og har tiltrukket sig en broget fanskare fra house, rock, hiphop, rap og dance-miljøet. Om det er disse miljøer der påvirker dubstep eller omvendt skal her forblive usagt, men i dubstep genfindes elementer fra alle de nævnte genrer, hvilket naturligt nok er med til at afføde en række yderligere subgenrer.
I januar 2009 skrev jeg en anmeldelse om Distance på lydhoer.dk, hvor jeg mere detaljeret beskrev musikkens – og kulturens karakteristika. Find anmeldelsen her. Det er dælme god læsning, når jeg selv skal sige det..
Dette blogindlæg fungerer som oversigt/opslagsværk over de vigtigste kunstnere og begivenheder indenfor dubstep. Listen er langt fra komplet men blev til, idet jeg endnu ikke har set lignende oversigtsartikler. Enjoy reading!
Pionerne
Dubstep udspringer oprindeligt af uk garage-miljøet, og kan spores helt ned til pladebutikken og pladeselskabet Big Apple i Croydon i det sydlige London. Her arbejdede en fyr, der skulle blive dubsteps vigtigste motorer, Skream, sammen med sin bror Hijack og vennen Hatcha. Blandt de faste kunder i butikken var El-B, Loefah, Benga, Kode9, The Bug og Burial. Disse blev kernen der udviklede dubstep igennem de første anonyme år fra 2002-2005. 
El-B tilskrives æren af at være den første der producerede dubstep, men har ellers ikke gjort meget væsen af sig.
Hatcha hostede Tempa Allstars Vol 1 i 2004, hvor første gang dubstep bruges officielt som genre, men termen dateres allerede tilbage i 2002, blandt andet af pioner-klubben FWD>> i London.
Kode9 startede pirat-radioen Rinse FM og blev hurtigt den vigtigste eksponent af dubstep. Senere startede han det bannerførende pladeselskab Hyperdub.
Digital Mystikz – duo bestående af Mala og Coki. Ejere af pladeselskabet DMZ, og er ophavsmænd til det jamaicanske islæt i dubstep. Resident Advisor kaldte DMZ sammen med FWD>> for de to vigtigste eksponenter i de tidlige år.
Genrer
Dubstep er i sig selv defineret ved en tung, synkoperet bas omkring 140 bpm, hvilket i sig selv er en meget lidt sigende definition. Dubstep udspringer af kombinationen mellem elektronisk dub og uk garage (eller blot garage) og kan være svært at skelne fra lignende genrer som 2-step, grime, bassline og uk funky. Senest er afarten wonky direkte udsprunget af dubstep. En enkelt artist, The Widdler, har anvendt clubstep om sig selv, men dette er ikke anerkendt.
Geografi
Dubstep har britiske rødder, og er primært centreret omkring det fattige syd-London. Sidenhen kom Bristol, Glasgow, Amsterdam og L.A. med på bølgen. Med internettets udbredelse er dubstep sidenhen blevet et globalt fænomen, og selv i Danmark findes der udøvende artister, bedst kendt er 2000F og JSL fra piratkollektivet OHOI!.
Labels
Hyperdub er stiftet af Steve Goodman aka. Kode9 og førende label indenfor dubstep, og huser bl.a. Burial, Cooly G, Joker og Zomby.
Planet Mu er ejet af gigantiske Virgin og huser ca 100 artister. Planet Mu bliver let overset selvom prominente navne som Benga, Milanese, Vex’d og Virus Syndicate er i stalden.
Tempa var med Dubstep Allstars serien med til at definere dubstepgenren, men havde allerede i 2000 udgivet Horsepower Productions hvis numre sidenhen er betegnet dubstep.
Tectonic er et Bristol-baseret label med bl.a. Aerial og Pinch.
Kraken Recordings er danmarks eneste label, der er specialiseret i dubstep og grime. Det varetages af drengene fra OHOI!, og har indtil videre udgivet 10 singler af høj standard.
Compilations
Her er de vigtigste dubstep-compilations, hvad enten du er novice eller erfaren lytter:
Dubstep Allstars vol 1-6: Her hvor lyden begynder. Vol 1-3 synes i dag kun interessante for samlere, mens da vol. 4-6 udkom var serien overhalet af de følgende compilations.
Tectonic Plates vol. 1 og vol. 2: Med Tectonic Plates vol.1 får dubstep det store gennembrud. En regulær milepæl.
200: Planet Mu-compilation fra 2007, der fint viser alsidigheden af det store label.
5 : 5 years of Hyperdub: Kode9 fejrer 5års jubilæum med denne compilation. Noget atypisk, men kendetegnende for Hyperdub, indeholder cd 1 de fremadskuende tracks, mens der gøres status for de 5 første år på cd 2.
Mary Anne Hobbs Presents: The Warrior Dubz, Evangeline og Wild Angels. BBC radioværtinden har med disse 3 compilations (og sit radioprogram) vist at dubstep langt fra kun er for drengene. Den yderst respekterede værtindes compilations følger udviklingen godt, og den seneste Wild Angels domineres af wonky.
In Search of Wonky (Part One & Two): Udgives af 14 tracks, et underselskab af boomkat. Før de to compilations udkom vidste ingen hvad wonky var, men det ændredes øjeblikkeligt. Udgivelserne fra 14 tracks er altid interessante; De har endvidere udgivet compilationen In Hypercolour, der beskrives som “Wonky’s uglier, ruder cousin..”.
Hovedværker
Her er en liste over de vigtigste udgivelser af solo-artister:
Burial – Untrue: Ekstremt filmisk og helstøbt album, der placerede Burial på toppen af alverdens årslister. Untrue er stærkt påvirket af både 2-step og garage.
Skream – Watch the Ride: At dette mixtape ender med at blive Skreams vigtigste udgivelse kan synes ironisk, men det fungerer glimrende som opsamling på hvad Skream har foretaget sig siden begyndelsen i 2002.
The Bug – London Zoo: Titlen kunne ikke være bedre, for med udgangspunkt i dubstep fremviser The Bug mangfoldigheden af dubstep, som global smeltedigle.
Benga – Diary of a Afro Warrior: Kommerciel – og bred succes, der har givet Benga samarbejder udenfor dubstep.
Podcasts, FM og TV
Du kan holde fingeren på pulsen og følge de nyeste tendenser i Mary Anne Hobbs BBC-radioprogram. Du kan høre gamle udsendelser – desværre ikke podcaste – men til gengæld se Mary Anne TV.
Vil du fodres med dubstep 24 timer i døgnet skal du stille ind på Dubstep FM. Oftest er det ret tungt, men det er altid direkte sendinger, hvilket er ret sejt. Kan hentes som podcast eller høres lige her i iTunes/Winamp.
SUB FM (lyt) spiller dubstep, grime, dub og wonky i et væk. Med mere end 2000 podcasts på lager burde du kunne stille de værste sult. Abonnér på podcast (direkte til iTunes).
Kan du ikke få nok så tjek Future Breaks FM. Desværre er det no future – det ugentlige podcast lukkede ned i starten af 2008. De gamle podcasts findes stadigvæk her (abonnér direkte i iTunes).
Endelig kan du stadig høre Rinse FM, som i dag ejes af Resident Advisor (som i dag også ejer klubben FWD>>), der også leverer et ugentligt podcast – dog ikke udelukkende forbeholdt dubstep.
Butikker
Glem alt om cd! Dubstep skal høres på vinyl og/eller mp3. Her er 3 gode netbutikker. Husk også altid at tjekke artisternes egen hjemmeside.
Boomkat er på alle faconer førende. Med et gigantisk katalog kan du vælge mellem mp3 (320 kbps) eller FLAC. – Findes det, findes det her.
Beatport er ved at udvide territorier, så dubstep kan også købes her. Er generelt dyrere end boomkat.
eMusic er en abonnementservice, hvor prisen på mp3-filer er ned til 2kr/stk. Stort single udvalg, dog næsten altid som VBR i kvaliteten ca. 180-240 kbps.
Vinyl: Lad det være sagt: jeg ved ikke meget om vinyl, udover at Boomkat ligger inde med et gigantisk katalog, så det er min bedste henvisning.
Hold øje med
Hvis du har tid, mod og lyst til mere end de allerede nævnte labels, podcasts, radioprogrammer og hjemmesider, så er det (altid) en god idé at følge Pitchfork.
For ekstremt læseværdige artikler på dansk(!) anbefales du at følge med i Ralf Christensens (twitter) skriverier i Information, der holder internationalt niveau – både hvad gælder sprog og indhold.
Endelig har blogosfæren uendeligt mange tilbud. Tjek fx. DataSapiens hvis du vil have det på dansk.
Husk altid kalenderen
Der er en masse dubstep rundt om i København! Du kan opleve dubstep på festivaller som Strøm og RAW, mens Kødboderne 18 og Vega Natklub ofte afholder dubstep-arrangementer.
Se her hvorledes det så ud da The Bug og Flowdan lagde Kødboderne 18 ned til Strøm i 2008.
Hold dig orienteret på AOK eller iBYEN. Vi ses derude!
Jeg er glad for Google Translate. Jeg bruger det tit til at oversætte små sætninger til diverse sprog, så jeg kan kommunikere med mine udenlandske venner: enten ved at kunne træde ind i en samtale, eller ved at kunne svare på deres modersmål for at vægte en særlig pointe (eller blot lave sjov).
Med den seneste tids polemik om Jægerbogen af Thomas Rathsack har Google Translate fået en noget uventet rolle: En arabisk udgave af bogen oversat med Gooogle Translate for nu hovederne til at rulle i Forsvaret, og det ser i det hele taget ud til at være en ret betændt sag.
For at sætte illustrere denne fantastiske oversættelsesmaskines færdigheder kommer her vor rædsomme nationalhymne på arabisk, så de kan se at vi også er gode nok heroppe.
Der er et smukt land
Der er et smukt land
Det står med bøg og store
Salt strand i nærheden af østers
Salt strand i nærheden af skaldyr.
Og bugter sig i bakke dal
Det hedder gamle Danmark,
Freya er ordet
Freya er gulvet.
Der var i oldtiden
Kavaleri kampvogne,
Sig fra konflikten
Udhvilede fra Strid.
Så jeg gik op til mén fjender,
Nu hvile mig
Bag den høje bautasten
Bag den høje bautasten.
Landet er stadig smuk,
Blue Sea Crawler
Det grønne løv står op
Det er det grønne løv.
Og ædle kvinder, skønne mø’r
Og raske mænd og faglærte
Bebor disse øer fra Danmark,
Bebo øerne i Danmark.
Herren og koldt land!
Hail to the service for alle borgere,
Hvem der gør hvad han kunne
Hvem gør hvad han kan!
Vores gamle Danmark vil vare,
Så længe bøg afspejler
Højdepunkt i den blå bølge,
Højdepunkt i den blå bølge.
Tak til Ida Auken for idé og formidling heraf.
Hvis jeg kun skulle til 1 koncert dette efterår, så er det… Argh come on, det er jo ikke ligefrem tilfældet. Jeg prøver igen: Hvis der er en koncert som jeg ser frem til dette efterår, så er det F*ck Buttons. Yeah!
Husk på d. 12. oktober: Det er nemlig datoen for hvornår det nye album Tarot Sport udgives, og samme dag spiller F*ck Buttons på Loppen.
Efter at have remixet “Sweet Love For Planet Earth” fra debutpladen Street Horrrsing, blev de to Bristol-gutter så glade for den legendariske Andrew Weatherall, at han har produceret hele Tarot Sport. Jeg har sniglyttet til flere af numrene på hypemachine og hørt resultatet. Nøgternt, groft og generaliserende sagt så har Weatherall sat pulserende beats til støjkollagerne, og resultatet er at numrene er meget mere tilgængelige og ekstremt dansabelt.
Lyt til myspace, eller se albumforeløberen Surf Solar her:
Det lyder jo som Animal Collective har en overordentligt vellykket tirsdagsjammer med The Field.
Det allerbedste er at koncerten foregår på den helt rigtige scene, som sagt: Loppen. Det koster 100 dask. Der er ingen gyldige undskyldninger for ikke at dukke op næste mandag.
