Hooky vs New Order

Beklager endnu en gang at følgende postering henvender sig til WiMP-brugere. Cirka alle hyperlinks er peger ind i WiMP, hvor playlisten (åbn i WiMP her) også fungerer bedst, selvom jeg også har fixet en til Spotify-brugere.

Jeg vil dog tillade mig at kalde det for udmærket opvarmning til koncerten med Peter Hook & the Lights (følg link til billet), ligesom jeg altid vil anbefale dig at læse Martin Halls fantastiske portræt af Unknown Pleasures, hvilket var direkte årsag til at jeg ikke vover et eneste pennestrøg herom, ligesom du bør opsøge Halls interview af Peter Hook på Københavns Hovedbibliotek inden koncerten.

Coveret til mesterværket Unknown Pleasures

Onsdag d. 30 november og 1. december spiller Peter Hook (and the Lights) i hhv. Amager Bio og Voxhall. Manden, hvis navn er en sammentrækning af heltens og skurkens på ønskeøen til højre for mælkevejen, er bedst kendt for sine notoriske basgange i New Order, men bringes i denne omgang til Danmark for at spille 2 koncerter centreret om Joy Division monolitten Unknown Pleasures, postpunkens ubestridte hovedværk.

‘Hooky’ håndterede stensikkert bassen i Joy Division såvel som i New Order, men har sidenløbende haft en række soloprojekter når uenighederne med de øvrige New Order-medlemmer gik for vidt. Faktisk kan det være svært at finde tidspunkterne hvor New Order enedes om noget som helst, og skænderierne imellem New Order-medlemmerne fortsætter ganske ufortrødent selvom gruppen siden 2007 er lukket ned på ubestemt tid. Et skænderi, der beskrives bedst med New Orders egen klassiker “Bizarre Love Triangle”.

Senest fortsatte Hooky den verbale ordveksling i Gaffa, hvor han klandrer Bernard Sumner og Stephen Morris’ nuværende projekt Bad Lieutenant for at have plagieret Monaco (et Peter Hook projekt) nummeret “What Do You Want From Me?” på deres førstesingle “Sink or Swim”. Bedøm selv.

Men anklagerne om plagiering stopper slet ikke her. Faktisk indrømmer Hooky at nummeret “Big Bang” lyder som “Bizarre Love Triangle”. “Big Bang” udgav Hooky under pseudonymet Revenge, som endnu en gang refererede til stridigheder med Bernard Sumner, der på dette tidspunkt dannede supergruppen Electronic med Johnny Marr (The Smiths) og Neil Tennant (Pet Shop Boys). Det kan dog for det utrænede øre være svært at høre dette sammenfald. Til gengæld har Revenge-nummeret “Pineapple Face” lånt lidt tekst og akkorder fra selveste Abba! Hvis man tør er der kunstlæder og -røg , dusk på brystet, masochistisk sex og bikes mm. i videoen.

Faktisk har Peter Hook en usædvanlig evne til at komme på kollisionskurs med hvem end han samarbejder med. Seneste projekt, som Peter Hook har været involveret i, Freebass med Andy Rourke (The Smiths) og Mani (The Stone Roses), nåede end ikke at få pladen på gaden før de 3 medlemmer på vanlig pinagtig vis var røget i totterne på hinanden, hvor anklagerne fløj lystigt på twitter til omverdens moro.

Heldigvis er alt ikke endt i åbne opgør, og Peter Hook har et ganske imponerende CV, selvom det er ukendt for de fleste. Bemærkelsesværdigt er det, at Hooky har produceret The Stone Roses-klassikeren “Elephant Stone”, leveret en solid bassolo på Hybrids “True To Form”, indspillede et par numre med The Crystal Method, og var med på acidhousebølgen med sit soloprojekt Man Ray. Ligesom det var Peter Hook, der lagde vokal til New Order-numrene “Doubts Even Here” og “Dreams Never End” på det legendariske Movement-album. Jo jo, myten om at galskab og rock ‘n’ roll går usædvanligt godt i spænd med hinanden er Peter Hook et præmieeksempel på.

Senest har der forlydt rygter om gendannelse af New Order, men Peter Hook har dog indtil videre afvist at det nogensinde kan blive med hans deltagelse, men sådan har han sagt før. Ting, her musikken og skænderierne, har det med at gentage sig igen og igen. Mon ikke New Order-drengene egentlig elsker hinanden når alt kommer til alt?!

Posted in Musik | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Trip-hop

Jeg har lavet en playliste med gennemgang af de vigtigste trip-hop-numre i WiMP. I hvert fald de numre, som jeg synes er de vigtigste. Dertil skrev jeg en lille tekst over de vigtigste hovedlinjer indenfor trip-hopgenren samt løse anekdoter. Du kan læse teksten lige nedenunder.

Du kan åbne playlisten i WiMP, eller du kan høre playlisten i Spotify.

Selvom trip-hop er blevet skældt både hæder og ære fra op gennem 00erne, så beviser denne playliste at genren langtfra fra var så egenrådig og tidstypisk, som genren sidenhen er blevet skudt i skoene. Det viser de utallige kollaborationer på denne playliste, ligesom de mange inspirationskilder, som triphopgenren trak på og sidenhen gav videre.

Det startede allerede i begyndelsen af 80erne i havnebyen Bristol, hvor det soundsystem kollektivet “The Wild Bunch” mixede R’n'B, punk og reggae ned i dubtempo, hvilket frembragte den vibe som senere kan genkendes i triphop. The Wild Bunch splittedes i 1987, hvor Nellee Hooper tog til London, og forsøgte sig med duoen Soul II Soul, men slog for alvor sit navn fast som producer (No Doubt, Garbage og U2), mens de øvrige medlemmer dannede gruppen Massive Attack, hvis debutplade Blue Lines blev en uhørt succes, som indeholdt hittet ”Unfinished Sympathy”, der ironisk nok, var det mindst triphop-influerede nummer på albummet.

Blue Lines trækker dybe spor tilbage til reggae, dub, R’n’B og soul. Blandt andet medvirker reggaepioneren Horace Andy på samtlige Massive Attack-albums. Som en art erkendtlighed har Massive Attack sidenhen genindspillet Andys klassiker ”Man Next Door”. Den sorte musiks rødder er blevet tilskrevet Bristols multietnicitet. Der bor mange jamaicanere og afrikanere, hvilket helt frem til i dag gør Bristol til noget helt specielt: den urbanglobaliserede verdens spydspids på linje med New York, bare meget mindre og des mere intens.

På opfølgeren Protection vendte Massive Attack sig mod en mere filmisk lyd, der siden bliver triphop-genrens kendetegn. Efter indspilningerne af Protection forlod rapperen Tricky gruppen for at udgive soloalbummet Maximquaye, der i dag også regnes for en milepæl.

Triphopgenren opnår for alvor bredt kendskab, da en anden Bristolgruppe, Portishead, udsender den ligeledes stærkt filmiske debut Dummy, og vinder i 1995 Mercury Prize foran bl.a. Oasis, PJ Harvey og Tricky. Pudsigt nok indeholder Portisheads store hit ”Glory Box” og Trickys ”Hell Is Round The Corner” begge en sample af Isaac Hayes ”Ike’s Rap II”, der udløste et større skænderi i pressen, om hvem der fik idéen først.

Imens Bristol tiltrækker enorm opmærksomhed, får Nellee Hooper gang i sin producerkarriere i London. Sammen med makkeren Howie B producerer Nellee Hooper Björks to første soloplader (Debut og Post) og bliver stærkt medvirkende til at definere furiens musikalske udtryk. På dette tidspunkt sidder Nellee Hooper bag knapperne på stort samtlige triphop udgivelser, men producerer også mainstreamgiganter som Madonna. Måske er det hans samarbejde med sådanne artister, der inspirerer de London-baserede grupper som Zero 7, Morcheeba og Thievery Corporation til at gå i retning af en mere afdæmpet og ’lounget’ lyd.

Björk, som har et kortvarigt forhold til Tricky, finder sine ligesindede i triphopgenren. Tricky når at medvirke på nummeret ”Enjoy”, mens Björk bidrager til i Trickys stort anlagte projekt Nearly God sammen med koryfæer som Alison Moyet, Neneh Cherry og Terry Hall. Et album, der for mange anses som triphopgenrens klimaks.

Triphop slog aldrig an udenfor de britiske øer, hverken kommercielt eller kunstnerisk, med belgiske Hooverphonic som undtagelse. Denne mangel på udbredelse blev formentlig triphopgenrens egentlige hindring for videre udvikling, hvilket måske også er årsagen til anklagerne om selvhøjtidelighed.

Siden begyndelsen af årtusindeskiftet har den langt mere lavteknologiske og demokratiske dubstep manifesteret sig på den britiske musikscene, der har en direkte inspirationskilde fra triphop. Dette ses mest tydeligt i de tidlige dubstep pionerer såsom Burial, Pinch og Vex’d, der videreførte den ekstremt synkoperede dub og de filmiske referencer.

Posted in Musik | Tagged , , , , , , | 2 Comments

Gaffa-prisen 2011

Her til morgen har jeg fået en mail fra Gaffa. De har nemlig fundet ud af at brugerinddragelse kan være aldeles givtigt til at basere en strategi for 2012 ud fra. Derfor laver man Gaffa Prisen 2011, hvor læserne kan stemme på hvad der har været bedst i løbet af 2011.

Gaffa laver vistnok denne liste hvert år, men det er første gang at jeg har fået en mail og kun er et klik væk. Ellers havde jeg nok ikke stemt.

Her er mine stemmer.

Årets danske album: New Brigade af Iceage

Årets danske band: Iceage

Årets danske kvinde kunstner: Oh Land

Årets danske mandlige kunstner: Hymns From Nineveh

Årets nye danske navn: Kidd

Årets danske hit: Run From The Rain af I Got You On Tape

Årets danske musikvideo: Never Let Go af Sebastian Lind

Årets udenlandske album: Biophilia af Björk

Årets udenlandske band: Esben and the Witch

Årets udenlandske kvindelige kunstner: Björk

Årets udenlandske mandlige kunstner: Justin Vernon (Bon Iver)

Årets nye udenlandske navn: WU LYF

Årets udenlandske hit: Rihanna – S&M

Årets udenlandske musikvideo: Crystalline af Björk

Årets danske rockudgivelse: Konkylie af When Saints Go Machine

Årets danske popudgivelse: Du ved det af Wafande

Årets danske hiphopudgivelse: Toback To The Fromtime af Malk de Koijn

Årets danske hardrockudgivelse: Metamorphosis af Mercenary

Årets danske elektroniske udgivelse: Lad Tvivlen Komme Ham Til Gode af SpejderRobot

Posted in Musik | Tagged , , | Leave a comment

Afrika på stream

Sådan både af fornøjelse og kedsomhed fandt jeg på i løbet af sommeren, at jeg vil lave et katalog med playlists i WiMP om afrikansk musik (der har fået den komplet ideforladte titel Out of Africa), da WiMP endnu kæmper med terra inkognito udenfor gængs radiokværneri. Sådan vil det formentlig være i rum tid endnu, så derfor måtte skeen nemlig tages i egen hånd, for muligvis at kunne anvise et par nysgerrige wimps for den nyere afrikanske musiks guldgruber. Det skal dog straks bemærkes at WiMP har store huller i dækningen af musik fra den anden og tredie verden, men det er trods alt den streamningstjeneste, som udviser størst alsidighed og det virker til at, hvis der skal ske en seriøs dækning af streambar verdensmusik, så vil det ske på WiMP.

I første omgang har jeg lavet nogle playlists med Kuduro, Highlife og Afrobeat. Det er slet ikke fordi at highlife eller dens arvetager afrobeat er nye genrer. Tværtimod, men det var umiddelbart det eneste som var til at finde på WiMP.

Bloglandet har ellers det seneste halve år været ved at eksplodere i selvcirkulær orgasme over de afrikanske rytmer. Slet ikke at det er en skidt ting. Faktisk tværtimod. Blandt andet den yderst interessante (og begyndervenlige) blog Awesome Tapes From Africa har dåseåbnet europæernes kranier i et sådan omfang at bagmanden Brian Shimkovitz turnerer over hele kloden, og faktisk har dj’et 2 gange i Danmark i løbet af sommeren; nemlig til Roskilde Festivalen og sidenhen  august til den nystartede Sejerø Festival.

Begge festivaler var jeg så heldig at besøge i år, men fik kun hørt hans delikate kasettebånd på Sejerø. Det er jeg faktisk lidt ked af, for det er just begrænset hvor meget af Afrikas hemmelige musikhistorie, publikum kunne nå at blive præsenteret for i løbet af halvanden time. Eller sagt på anden vis, så har Shimkovitz brugt omtrent 5 år på sit musikarkæologiske projekt, så settet var meget varieret og inspirerende.

Awesome Tapes From Africas proklamerede målsætning er ovenud opfyldt. Sammen med de 2 andre store afrikanske musikblogs, Voodoo Funk og Likembe, har Vesten forstået at Afrika langt fra handler om trommen på nødder eller raslen med skaller og bælge, men rent faktisk har opdaget at synths og laptops er ligeså vigtig en bestanddel af samtidens afrikanske musik. Det bliver rigtigt sjovt den dag, hvor afrikas nye toner for alvor bliver tilgængeligt på steamingstjenester på linje med vanlig lokalpop.

Det var forresten derfor jeg begyndte at lave playlisterne.

Posted in Musik | Tagged , , , , | Leave a comment

Koncertkalenderen for efteråret 2011.

Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted..

Jeps, der har ikke meget aktivitet her i blogland sommeren igennem. For jeg har ikke været i nærheden af computeren… Arh, det er løgn, men hvis jeg undskylder med at jeg har været til festivaler og koncerter hele sommeren igennem, når jeg har haft arbejdsfri, så er det ikke meget forkert.

Flere læsere – eller i hvert fald nogle stykker – har beklaget sig over at jeg ikke lavede en koncertkalender i foråret. Ligesom jeg ikke har holdt koncertkalenderen-widget’en opdateret. Den slags beklagelser kan jeg ikke leve med, så det bliver der nu rettet op på igen med nedenstående koncertliste, der løber fra september og frem til årsskiftet. Derudover kan det vældigt godt betale sig at socialisere med hverandre på KNCRTKLNDRN KBNHVN på facebook.




Efterårskoncertsæsonen 2011 er ganske varieret og fyldt med mange farverige navne. De helt store begivenheder er dog svagt repræsenteret. Eksempelvis kunne meget tyde på at Smashing Pumpkins anno 2011 er en halvsløj affære..

Personligt ser jeg uhyre meget frem til freakfolkerne i Akron/Family, som jeg så på Roskilde Festivalen for nogle år siden. Det bliver rigtigt herligt. Men den helt sygelige begejstning har jeg for islandske Apparat Organ Quartet, der lægger i kakkelovnen til et ordentligt kalas. De dansable krautede instrumentalnumre minder velsagtens mest om de canadiske husfavoritter i Shout Out Out Out Out. Tjek videoen ud; der skulle gerne komme smæk på live.

YouTube-forhåndsvisningsbillede
Posted in Musik | Tagged , , , , , , | 2 Comments

Cover the cover II

 

 

Posted in Musik | Tagged , , , | Leave a comment

Tal pænt: 1-2-3.

Agurkenyt har bragt historien om at 43 solide danske ord er på vej ud af glemmebogen (retstavningsordbogen) for at lide en stille død på glosernes elefantkirkegård.

Provokalorius har længe næret en vis skepsis overfor retstavningsordbogen: Den er for dårlig til at optage nye ord og for hurtig til at udfase de gamle i den anden ende. Det er med til at gøre sproget fattigt, ideforladt og farveløst. Derfor skrives den med småt. Derfor kaldes den for “stavning” og ikke “skrivning”, for hvem skal bestemme hvad og hvordan vi skriver? Det giver derimod god mening at opnå enighed om hvordan vi staver.

- Og slet ikke at undertajnede staver perfekt, har kommateringen i orden eller skriver så alle kan forstå. Stavning og komma beklager jeg naturligvis (næh). Det sidste er en præmis: Selvom vi mødes på internettet (med småt) og der er adgang for alle, så kan det sikkert sagtens være en indforstået fest. Til tider endda med fuldt overlæg!

Nåmmen (findes heller ikke i ret-stridningsordbogen) egentlig skulle dette indlæg handle om at jeg fandt en fantastisk app(likation), som netop vil holde liv i de uddøende (må det adjektiveres? sæføli ikke!) gloser. Hver dag kl.10 tikker dumper et forfordelt ord (“forfordelt” benyttes her i sin oprindelige betydning, eftersom jeg anskuer at ordene er blevet undsagt af dansk sprognævn (med småt)) ind i din inbox indboks indbakke, således at du lige (pleonastisk sløseri) kan teste afprøve om ordet kan give en sms, samtale eller (e-)mail  (skulle jeg hellere bruge tekstbesked, konversation og brev?) en distinkt betydning, et swung (findes heller ikke i retskidningsordbogen) eller fremhæve en bestemt pointe.

Det er ikke for at være en gebommerlig dorsk ord-lazaron, en sprogets døgenigt eller forsorpen lingvistisk charlatan. Det virker bare ude af trit med tiden. Min tid forstås. Det er at sammenligne med dressur: Det er sikkert ganske yndefuldt i en aristokratisk verden men kors i røven hvor det kedeligt! Så hellere galopere hen over prærien på en vild hest med ordsalver i skriveren og frihed til bogstavelig (literally!) udfoldelse.

Det er såre simpelt. På trods af sprogets fordærv forstår vi stadigvæk hinanden. Og når vi ikke forstår hinanden, så afkræves en uddybende forklaring. Wauw (et onomatopoietikon, der skal illustrere en vis sarkasme og harme over, hvor ikke-intellektuel denne debat i grunden er). Har du nogensinde overværet en samtale mellem en murer og en overlæge? De taler overhovedet ikke samme sprog, men utrolig forstår de hinanden(s sprog), fordi vi faktisk besidder ret kompentente sprogkundskaber.

Til gengæld: I følge artiklen vil “barbitursyre” helt sikkert udfases. Jeg forestiller mig allerede følgende situation på apoteket: 

barbitursyre og dermed barbiturater findes ikke længere

 

Fru Jensen: Hvad er dette Fenemal for noget?

Farmakonomen:  Fenemal indeholder et stof som i følge dansk sprognævn er ophørt med at eksistere, men som nok skal  berolige Dem så De kan sove, Fru Jensen.

Kemikerne skal vist på overarbejde..

Ufattelig nok har man til gengæld tilladt uskønt fordærv indenfor stavning. Håbløse ord som majonæse, kognak og Svejts er umanerligt fornedrende måder at stave aldeles udmærkede danske ord på, men den diskussion gemmes til en anden gang..

Posted in random babble | Tagged , , , , | Leave a comment

Roskilde Recap

Roskilde Festivalen 2011 var i vanlig stil brolagt med sylespidse opture og skraldede nedture. Her tænker jeg ikke udelukkende på musikken – mere sådan festivalen i sin helhed. Selvom det efterhånden er 5 dage siden at jeg parkerede de mudrede converse udenfor hoveddøren (står der stadig urørt), og dagene siden festivalen har været overordentlig hektiske, så har et residuum af begivenheder alligevel slået permanent teltlejr i festivalkrybdyrshjernen.

  • Maslow pyramidens fundament blev solidt planeret om natten i campingvogn. Næsten 5 timers næsten uforstyrret næsten-søvn næsten hver nat. Aldrig mere telt.
  • Som chef skal der bides i det virkelig harske æble: f.x. når 6 af 10 medarbejdere nedprioriterer dig torsdag aften. PJ, vi  må udsætte stævnemødet til en anden dag.
  • Dj’en i sydafrikanske Shangaan Electro erklærede spotant: I love you, Denmark. Give me a permanent residency.
  • Den fantastiske Strygercamp i B69. Stedet hvor der ‘aldrig kan komme for maje’.
  • Drikker aldrig en homøpatisk udfortyndet festivalsfadøl til 37 kr mere.
  • Congotronics vs Rockers: 4 trommesæt, et utal af andre slagtøjsinstrumenter, verdens mindste forsanger fra Deerhoof, Satomi Matsuzaki, hvis guitar er større end hende selv plus flere. Blast.
  • Absolut ingen nævneværdige campingfester. Synd at Promilleservice ikke måtte skabe festen.
  • Jeg ifører mig ALDRIG en orange vest igen.
  • Opgiver alt på Gloria da indgangen er afspærret mens megastjernen Òlöf Arnalds spiller.
  • TV on the Radio: Bandet med de mest spektakulære frisurer.
  • Happy camper på Cosmo om fredagen da samtlige andre scener rammer bunden.
  • Torden og lynild forvandler Yelle-koncerten til kæmpe fest. Her var tørt, indtil sveden sprang.
  • Fortalte veninde at hendes to seneste kærester har været hende underlegen.
  • Efterskoleelever fremviste stolt en hovedrengjort lejr. Årsag: Nogle orange veste havde fortalt dem, at hvis de ikke ryddede op straks ville samtlige i lejren få klippet armbåndene. Aldeles morsomt – samtidig med at festivalen burde implementere konceptet straks!
  • Ser 1 koncert på Orange. Brænd lortet ned til sidste pløk.
  • Love Camp, en dundrende fiasko med ca. 100 gæster hver aften. Synd for alle parter.
  • Janelle Monae var cool. Bandet aldeles fremragende. Eneste minus: en tam fedtspiller med Jackson 5 klassiskeren: I Want You Back.
  • Radiokontakt. Stor fan af Pappa X-ray, Lima og Mike. Tak for formidabel underholdning.
  • Moden herre med banneret “far” så ungerne kan finde ham. Genialitet i det små.
  • RoskildeTweetUp var som altid en fornøjelse. Fedt at sætte ansigt på flere snakkehoveder.
  • Kun sulten gjorde maden på festivalen spiselig. Fornedrende over hele linjen, selv hos Claus Meyer.
Hvilke uafrystelige indtryk oplevede du?
Posted in Musik | Leave a comment

Roskilde Programmet er ude

Og du kan hente en pdf-version her. Så slipper du for at gå på festivalens site, hvor man nu kan stå i kø(!), for ellers total-crasher sitet hver gang der er nyheder af denne format.

Jeg har lige skimmet programmet igennem og markeret hvilke koncerter jeg med ret stor sandsynlighed vælger at gå til.

Det er påfaldende at jeg kun orker 2 orangekoncerter (Kaizer er i medlidenhed), men jeg har generelt svært med fællessang og massertramp. Til gengæld er det fedt at Cosmopol har samlet så mange af de nye interessante navne. Især fredag aften kan jeg tage kaffekande og havestol med, og se samtlige koncerter.

LYN OBSERVATIONER: PJ Harvey på grøn – fornuftig valg, især fordi Iron Maiden vræler samtidig på orange. Portishead på orange – dømt til at fejle. Magnetic Man skal nok blive en hjernedød fest, jeg takker nej. James Blake efter Gaslamp Killer kommer overhovedet ikke til at fungere. Congotronics oveni Chris Cunningham er året sværeste valg. Deadmau5 på orange – jeg tvivler meget på at det holder. Søndag er typisk kedelig – udover den glimrende fest søndag nat.

Posted in Musik | Tagged , , , , , | 4 Comments

Roskildesygen breder sig..

..Og derfor kan man lige varme op med verdens bedste band og verdens bedste liveband, som spiller en af verdens allerbedste sange. Det er selvfølgelig The Cure, her i en liveoptagelse fra Roskilde Festivalen 1985, hvor de fremfører One Hundred Years, åbningsnummeret fra det mesterlige album Pornography. Følg linket hvis du ikke allerede ejer albummet. Du er 4 klik fra et af 80′ernes mest indkapslende og tidstypiske album. På godt og endnu bedre.

Posted in Musik | Tagged , , , , | Leave a comment