Beklager endnu en gang at følgende postering henvender sig til WiMP-brugere. Cirka alle hyperlinks er peger ind i WiMP, hvor playlisten (åbn i WiMP her) også fungerer bedst, selvom jeg også har fixet en til Spotify-brugere.
Jeg vil dog tillade mig at kalde det for udmærket opvarmning til koncerten med Peter Hook & the Lights (følg link til billet), ligesom jeg altid vil anbefale dig at læse Martin Halls fantastiske portræt af Unknown Pleasures, hvilket var direkte årsag til at jeg ikke vover et eneste pennestrøg herom, ligesom du bør opsøge Halls interview af Peter Hook på Københavns Hovedbibliotek inden koncerten.
Onsdag d. 30 november og 1. december spiller Peter Hook (and the Lights) i hhv. Amager Bio og Voxhall. Manden, hvis navn er en sammentrækning af heltens og skurkens på ønskeøen til højre for mælkevejen, er bedst kendt for sine notoriske basgange i New Order, men bringes i denne omgang til Danmark for at spille 2 koncerter centreret om Joy Division monolitten Unknown Pleasures, postpunkens ubestridte hovedværk.
‘Hooky’ håndterede stensikkert bassen i Joy Division såvel som i New Order, men har sidenløbende haft en række soloprojekter når uenighederne med de øvrige New Order-medlemmer gik for vidt. Faktisk kan det være svært at finde tidspunkterne hvor New Order enedes om noget som helst, og skænderierne imellem New Order-medlemmerne fortsætter ganske ufortrødent selvom gruppen siden 2007 er lukket ned på ubestemt tid. Et skænderi, der beskrives bedst med New Orders egen klassiker “Bizarre Love Triangle”.
Senest fortsatte Hooky den verbale ordveksling i Gaffa, hvor han klandrer Bernard Sumner og Stephen Morris’ nuværende projekt Bad Lieutenant for at have plagieret Monaco (et Peter Hook projekt) nummeret “What Do You Want From Me?” på deres førstesingle “Sink or Swim”. Bedøm selv.
Men anklagerne om plagiering stopper slet ikke her. Faktisk indrømmer Hooky at nummeret “Big Bang” lyder som “Bizarre Love Triangle”. “Big Bang” udgav Hooky under pseudonymet Revenge, som endnu en gang refererede til stridigheder med Bernard Sumner, der på dette tidspunkt dannede supergruppen Electronic med Johnny Marr (The Smiths) og Neil Tennant (Pet Shop Boys). Det kan dog for det utrænede øre være svært at høre dette sammenfald. Til gengæld har Revenge-nummeret “Pineapple Face” lånt lidt tekst og akkorder fra selveste Abba! Hvis man tør er der kunstlæder og -røg , dusk på brystet, masochistisk sex og bikes mm. i videoen.
Faktisk har Peter Hook en usædvanlig evne til at komme på kollisionskurs med hvem end han samarbejder med. Seneste projekt, som Peter Hook har været involveret i, Freebass med Andy Rourke (The Smiths) og Mani (The Stone Roses), nåede end ikke at få pladen på gaden før de 3 medlemmer på vanlig pinagtig vis var røget i totterne på hinanden, hvor anklagerne fløj lystigt på twitter til omverdens moro.
Heldigvis er alt ikke endt i åbne opgør, og Peter Hook har et ganske imponerende CV, selvom det er ukendt for de fleste. Bemærkelsesværdigt er det, at Hooky har produceret The Stone Roses-klassikeren “Elephant Stone”, leveret en solid bassolo på Hybrids “True To Form”, indspillede et par numre med The Crystal Method, og var med på acidhousebølgen med sit soloprojekt Man Ray. Ligesom det var Peter Hook, der lagde vokal til New Order-numrene “Doubts Even Here” og “Dreams Never End” på det legendariske Movement-album. Jo jo, myten om at galskab og rock ‘n’ roll går usædvanligt godt i spænd med hinanden er Peter Hook et præmieeksempel på.
Senest har der forlydt rygter om gendannelse af New Order, men Peter Hook har dog indtil videre afvist at det nogensinde kan blive med hans deltagelse, men sådan har han sagt før. Ting, her musikken og skænderierne, har det med at gentage sig igen og igen. Mon ikke New Order-drengene egentlig elsker hinanden når alt kommer til alt?!
